Når landets største, nybyggede supersygehus, Nyt Odense Universitetshospital, slår dørene op, vil det være med et nyt koncept for alle de kirurgiske afdelinger. På det nye hospital vil alle operationsstuer blive standardiseret og samlet to centrale steder i bygningen. Det skal skabe mere fleksibilitet og gøre arbejdsgangene mere effektive, forklarer Mogens Rasmussen, der er projektleder på Fremtidens Operationsstuer på Nyt OUH. »De standardiserede operationsstuer gør, at alle de kirurgiske specialer kan bruge alle stuer. Det betyder, at man den ene...
