Almen praksis er blevet tildelt en nøglerolle i den nye sundhedsreform, som over de kommende år vil hælde et større milliardbeløb i styrkelsen af det almenmedicinske tilbud.

Men selvom der er mange penge på vej, er de praktiserende læger fortsat dybt splittet i spørgsmålet om, hvad sundhedsreformen får af konsekvenser for almen praksis. 

Det viser en ny intern medlemsundersøgelse, som Praktiserende Lægers Organisation (PLO) står bag. 

Hver tredje læge er bekymret

I undersøgelsen, der blev gennemført i februar og marts, svarer 33 pct. af de adspurgte læger således, at de forventer, at sundhedsreformen vil få enten ‘negative’ eller ‘meget negative’ konsekvenser for almen praksis. 

21 pct. af lægerne vurderer omvendt, at sundhedsreformen vil få ‘positive’ eller ‘meget positive’ konsekvenser for almen praksis, mens 46 pct. af de adspurgte læger enten er neutrale eller endnu ikke ved, hvad de skal mene om reformen.

Det er tal, der har gjort indtryk på PLO’s formand, Jørgen Skadborg. I hvert fald brugte Jørgen Skadborg svarene som afsæt, da han gik på talerstolen for at modtage genvalg som formand for PLO på repræsentantskabsmødet i Aarhus i forrige weekend.

»Kun 21 pct. vurderer konsekvenserne som positive, mens hele 46 procent enten er neutrale eller endnu ikke ved, hvad de skal mene om reformen. For at komme i mål med reformen må vi derfor bruge al vores politiske indflydelse til at sikre løsninger, der er til gavn for patienterne, og som ikke skræmmer nuværende og fremtidige kolleger væk fra almen praksis,« sagde Jørgen Skadborg og slog derefter sin næste pointe fast:  

»Det gør vi lige nu ved at arbejde for at bevare de mest værdifulde elementer i aftalesystemet – så vidt det er muligt«.

40 pct. har svaret

Medlemsundersøgelser fra PLO er ofte interessant læsning, da en stor del af landets praktiserende læger bidrager med besvarelser. 

Det gør det muligt at stykke et samlet billede sammen af en sektor, der ellers er så mangfoldig i sit udtryk med mange klinikformer, spredt rundt i hele landet. 

Denne gang har 1.229 klinikejere i almen praksis givet deres mening til kende. Det svarer til 40 pct. af det samlede antal klinikejere i Danmark, og det er der kommet flere interessante resultater ud af. 

Hovedstadslæger er mest negative

Blandt andet viser medlemsundersøgelsen fra PLO, at praktiserende læger i Region Hovedstaden generelt er mere negative over for sundhedsreformen end kollegerne i resten af landet.

Således vurderer 42 pct. af de praktiserende læger i Region Hovedstaden, at sundhedsreformen vil få enten ‘negative’ eller ‘meget negative’ konsekvenser for almen praksis, mens kun 14 pct. af lægerne i regionen forholder sig positive.

Hvad årsagerne er, giver medlemsundersøgelsen ikke svar på. Men et kvalificeret bud kan være den ophedede debat om det differentierede patienttal, hvor regeringen har lagt op til, at nogle praktiserende læger skal have flere patienter end i dag. 

I undersøgelsen ses der en udtalt bekymring for, at reformens målsætning om at forbedre lægedækningen i områder, hvor der i dag mangler praktiserende læger, vil ske på bekostning af lægedækningen i de større byer.

Differentieret patienttal er en god idé

Overordnet set mener 66 pct. af de adspurgte læger dog, at differentierede normtal baseret på patienternes behandlingsbehov er en god idé, hvis det betyder, at der følger mere økonomi med de patienter, der har større behov for behandling.

Derudover vurderer 29 pct. af lægerne, at deres eget normtal bør være lavere end 1.600 patienter pr. læge. 59 pct. af lægerne finder, at deres nuværende normtal er passende, mens 12 pct. af lægerne mener, at patientantallet skal øges.