Gangene på Rigshospitalet emmer af tusmørke. De få besøgende, der af og til stopper op for at studere oversigten ved elevatoren i opgang 4, står med hovederne helt tæt sammen og hvisker sagte til hinanden. Men i Rigshospitalets kirke er tusmørket og stilheden langt væk. Stålben og klaver hviner hen ad gulvet, og da klokken rammer 19.15, er det lille kirkerum forvandlet til et øvelokale. Bagest står basser og tenorer i en halvcirkel skulder ved skulder, mens sopraner og alter...