Lægers misbrug af forskningsmidler, chikaneopkald til Akuttelefonen og dokumentfalsk i en faderskabssag er få nedslagspunkter i en lang stribe af sager, der tærer på lægestandens renomé. Lægers selvjustits — eller mangel på samme — er derfor et centralt punkt på dagsordenen til det 133. læge- og repræsentantskabsmøde, der foregår 24. og 25. april i København. To timer har bestyrelsen afsat til at diskutere, om Lægeforeningen har de etiske og kollegiale regler, der skal til for at kunne tage afstand fra...
