Vikariat som specialtandlæge søges ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Et 1-årigt vikariat som specialtandlæge på Tand-, Mund- og Kæbekirurgi er ledigt til besættelse pr. 1. september 2021. Stillingen er på 4 dage ugentligt (32 timer pr. uge). Du vil skulle indgå i forvagt ad hoc.

Dette job er udløbet

Afdelingen har lands- og landsdelsfunktioner med et højt aktivitetsniveau inden for alle områder af kæbekirurgien og har et veletableret tværfagligt samarbejde med en stor del af Universitetshospitalets afdelinger.

Afdelingen fungerer som uddannelsesafdeling i specialet tand-, mund- og kæbekirurgi i Region Midt.

Kvalifikationer og funktioner
Stillingen forudsættes besat med en specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi med erfaring i kæbekirurgi i hospitalsregi.

Du forventes at skulle indgå i alle dele af afdelingens arbejds- og funktionsområder, herunder akutte behandlingsopgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen, samt afdelings- og stillingsbeskrivelser kan fås ved henvendelse til ledende overtandlæge Martin Dahl, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi på 7846 2980 eller på madahl@rm.dk.

Ansøgningsfrist senest den 25. juni 2021. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 26, 2021.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.