Vi søger reservelæger til landets største mave- og tarmkirurgiske afdeling, Aarhus Universitetshospital Vil du være vores nye kollega?

Dette job er udløbet

Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital søger tre reservelæger i uklassificerede 1-årige stillinger med start 1. november 2022 eller efter aftale.

Vi tilbyder stillinger inden for den almene og højt specialiserede behandling af kirurgiske sygdomme.

Hvem er vi?
Mave- og Tarmkirurgi varetager alle funktioner inden for det mave-/tarmkirurgiske område, inklusiv de højtspecialiserede funktioner, som er organiseret i teams. Herudover varetager afdelingen, på hovedfunktionsniveau, behandlingen af et bredt udsnit af kirurgiske lidelser i mave-tarmkanalen samt alle akutte funktioner. Afdelingen deltager i varetagelsen af Vestdansk Blødningscenter og Traumeteamet. Akut- og traumefunktionen er organiseret i eget akut-kirurgisk team. Modtagelsen af de akutte kirurgiske patienter håndteres primært i regi af den Fælles Akutafdeling (FAA).

MTK består af 3 kirurgiske sengeafsnit med i alt 71 senge fordelt med 26 senge på henholdsvis Sengeafsnit 1 og 2 (SA1 og SA2) samt 19 senge på Sengeafsnit 3 (SA3), primært akutte patienter.

De mave- og tarmkirurgiske patienter i SA1 og SA2 er primært cancerpatienter inklusiv patienter i højtspecialiserede funktioner, som henvises fra andre hospitaler (lands- og landsdelsfunktioner). Afdelingen håndterer 7 kræftpakkeforløb samt 7 MDT-konferencer. Derudover har afdelingen tre klinik enheder: En fælles klinik, Klinik for Kikkertundersøgelser inklusiv en Motilitetsenhed samt en Analfysiologisk enhed i Klinik for Bækkenbundslidelser.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Egne ambulatoriedage med fokus inden for egne interesseområder (galdevejssygdomme, nyhenviste patienter, kontrolpatienter, mindre ambulante behandlinger, proktologiske lidelser, stomiproblemer) m.m.
  • Stuegangsarbejde på afdelingen, berøring med brede problemstillinger relateret til både akutte og kroniske patienter, herunder også den postoperative pleje
  • Oplæring i minimum mindre kirurgiske og endoskopiske procedurer/indgreb f.eks. appendektomi og gastroskopi samt laparoskopisk cholecystektomi.
  • Stort flow af akutte kirurgiske patienter og rig mulighed for oplæring i vurdering/gennemgang samt udredningsplan
  • Godt læringsmiljø med mentorordning og rig mulighed for sparring
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Ugentlig undervisning for yngre læger
  • Stor indflydelse på vagtplanen
  • Godt kollegialt samvær

Der er to mellemvagts- og et bagvagtslag i tilstedeværelsesvagt og desuden et bag-bagvagtslag i tilkaldevagt. Det forventes, at ansøger skal indgå i mellemvagtslaget. Vagten er delt (2-skifte) på både hverdage, i weekends- og helligdage.

Har du behov for yderligere information om afdelingens uddannelsesmiljø, kan du se seneste inspektorrapport fra forår 2019 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger og nærmere beskrivelse af stillingens indhold kan fås ved henvendelse til cheflæge Charlotte Buchard, telefon 2044 7004 eller på mail chanoe@rm.dk.

Ansøgning samt relevante bilag skal være modtaget senest d. 28. september 2022.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.