Unik stilling og karrieremulighed som Forsknings- og uddannelseschef NIDO|danmark, Regionshospitalet Gødstrup Har du ambitioner om være med til at sætte forskning og uddannelse på landkortet i Vestdanmark i det nybyggede center forskning og udvikling NIDO|danmark? Vil du have en unik karrieremulighed, hvor du får mulighed for at udvikle forsknings- og uddannelsesmiljøet ved Regionshospitalet Gødstrup og eksponere forskningsresultaterne udadtil? Så søger vi en forsknings- og uddannelseschef, som vil stå i spidsen for og i midten af det spændende arbejde, der fortsat ligger foran os.

Dette job er udløbet

Sæt forskning og uddannelse på landkortet i Vestdanmark
Som forsknings- og uddannelseschef får du det ledelsesmæssige ansvar for at understøtte udvikling af hospitalets forskning og uddannelse. Du skal være med til at forny og implementere hospitalets forsknings- og uddannelsesstrategier.

Du bliver en del af et nybygget fagligt ambitiøst hospital, når vi snart rykker til Regionshospitalet Gødstrup. Hos os er forskning og uddannelse en central del af vores vision, mission og strategi. Vores forskningsstrategi 2018-2021 baner vejen for at udbygge hospitalets position, som et forskningsaktivt hospital, der skaber og anvender ny viden på højeste internationale niveau. Vores uddannelsesstrategi 2021-2023 sætter retning for at vi udbygger vores position som et attraktivt uddannelsessted og arbejdsplads. Alt sammen med det gode sammenhængende patientforløb som overordnet og fælles vision.

Vi tror på, at forskning og uddannelse kræver gode vilkår, plads og rum. Derfor har vi bygget et center for forskning og uddannelse:  NIDO|danmark. Det er vores ambition, at NIDO|danmark skal være en attraktiv og stimulerende ramme og et afgørende omdrejningspunkt for at vi – sammen – lykkes og sætter Vestdanmark på landkortet inden for forskning- og uddannelse. Den ambition skal du som Forsknings- og udviklingschef være med til at gøre til virkelighed.

Katalysator for ambitiøse forsknings- og uddannelsesstrategier
Som forsknings- og udviklingschef kommer du til at arbejde med at udvikle sammenhæng, integration og synergi mellem forskning, uddannelse og klinik på tværs af professioner, uddannelsesniveauer og afdelinger. Du kommer til at eksponere hospitalets forsknings- og uddannelsesmuligheder udadtil og indadtil og samarbejde med lokale, regionale, nationale og internationale netværk og universitære miljøer.

Dine øvrige opgaver bliver:

  • Strategisk rådgivning til hospitals- og afdelingsledelserne i samarbejde med forskningsmiljøerne og de uddannelseskoordinerende
  • Fortsat udbygning af forsknings- og uddannelsesmiljøet samt kulturen
  • Udvikling af NIDO|danmark og NIDO-faciliteter som et levende, inspirerende, inviterende og understøttende miljø for forskning og uddannelse for både somatik og psykiatri ved Regionshospitalet Gødstrup og tværsektorielt i den vestlige del af Region Midtjylland
  • Ansvarlig for enhedens forskningsbudget
  • Organisering og etablering af forsknings- og uddannelsesinfrastruktur i alle NIDO-faciliteter
  • Daglig ledelse af 9 dedikerede medarbejdere i NIDO|danmark, Staben

Vi er stolte af, hvor vi allerede er på forsknings- og uddannelsesområdet, og har sat os nye mål. Se mere om de succeskriterier vi har opstillet for forsknings- og uddannelseschefen i stillings- og funktionsbeskrivelsen.

Unik stilling og karrieremulighed
For den rette kandidat er der tale om en unik karrieremulighed. Stillingen rummer qua sin opgavesammensætning, sin centrale position og de opstillede ambitioner mange faglige og personlige udviklingsmuligheder. Funktionen og rollen er nyoprettet, og der er store muligheder for at præge, hvordan rollen som forsknings- og uddannelseschef udvikler sig. Vi ser, at der er mange veje ind til denne stilling. Afgørende er, at du har:

  • Sundhedsfaglig uddannelse og flere års klinisk erfaring
  • Ansøgeren skal kunne dokumentere videnskabelig erfaring og produktion
  • Der lægges vægt på erfaring med klinisk uddannelse
  • Erfaring med og lyst til ledelse

Entreprenør – med strategisk tæft og stærke samarbejdsevner
Som person har du personlig gennemslagskraft og evne til at skabe følgeskab indadtil, udadtil og opadtil – i alle retninger. Du er en inspirerende og visionær entreprenør, der sætter retning og som har evner for at omsætte visioner om forskning og uddannelse til initiativer og praktisk dagligdag, der får effekt. Du skal have strategisk tæft, og du formår at navigere i mange forskellige snitflader og blandt mange forskellige interesser, krav, ønsker og forventninger.

Desuden forventer vi at du har:

  • Gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Gode evner for at lede, koordinere og uddelegere opgaver og prioritere dit fokus
  • Selvstændig handlekraft og beslutningsdygtighed og lyst og tålmodighed til at afstemme og sikre samspil med vigtige samarbejdspartnere og interessenter
  • Nærværende og relevant personaleleder
  • Den nødvendige indsigt i vilkår og sammenhænge i hospitals- og sundhedsvæsnet
  • Solid indsigt i og forståelse for forskning og uddannelse som en del af sundhedsvæsenet

Du har en personprofil, som ved tiltrædelse opfylder det meste af ovenstående – resten må du udvikle undervejs.

Stillingen – kort fortalt
Der er tale om en udfordrende og selvstændig stilling i et professionelt arbejdsmiljø præget af højt ambitions- og aktivitetsniveau. Vi tilbyder et interessant og afvekslende job, med en stor samarbejdsflade og mange ledelsesmæssige og faglige udfordringer samt en flok af dedikerede medarbejdere til at løfte forsknings- og uddannelsesopgaven videre.

Praktiske oplysninger
Vi ser frem til at komme i dialog med ansøgere til stillingen. Du kan få yderligere oplysninger om stillingen og NIDO|danmark på www.nido.rm.dk eller ved at kontakte lægefaglig direktør Jens Friis Bak på telefon 4093 7985 eller HR-chef Lasse Hansen på telefon 2924 3207.

Stilings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Søg job”. Vedhæft ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist mandag den 2. august 2021.

1. ansættelsessamtale vil finde sted mandag d. 16. august og torsdag d. 26. august 2021. Der vil blive anvendt personlighedstest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Tiltrædelse 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

Tilfredsstillende børneattest forudsættes.