Ultralydsradiologer søges til konsulentopgaver Aalborg

Ansøgningsfrist: 17/07/2022 Capio

Capio profil.JPG

Unik mulighed for at blive en del af Capios dedikerede billeddiagnostiske-teams

Privathospitalet Capio har det største billeddiagnostiske center blandt de danske privathospitaler, og vi har dejligt travlt.

Capio tilbyder
Vi tilbyder spændende muligheder for at du bliver en del af Capios stærke Radiologiske team. Vi søger dygtige Ultralydsradiologer til konsulentarbejde i vores lækre nyetablerede lokaler i hhv. Aalborg og Aarhus. Ultralydsscanningerne udføres med nyere ultralydsscanner fra GE. Vi arbejder tæt sammen i Capio, og du vil i det daglige kunne sparre fagligt med vores ansvarlige radiolog.

Vi har et konstant flow af patienter igennem både i Aalborg og Aarhus, lige nu er efterspørgslen dog størst i Aalborg. Vi er meget fleksible og tilbyder en ansættelse som konsulent med arbejdstider der passer dig, også gerne i alm. dagtid. Ideelt for dig, der måske samtidigt arbejder i et andet fagprofessionelt miljø parallelt med et engagement hos os i Capio.

Faglige udfordringer
Vi udbyder og arbejder med en bred vifte af specialeområder indenfor Radiologi. Vi forsøger at være innovative og udfordrer vores fagprofessionelle til at tænke nyt og løbende udvikle de faglige kompetencer. Desuden arbejder vi også aktivt med talegenkendelse.

Capio søger
Vi søger dig, der som Radiolog har mindst 3 års erfaring med Ultralydsscanninger.

Send din ansøgning
Så tag imod tilbuddet om at blive en del af Capio med gode, søde og fleksible kolleger, et godt tværfagligt samarbejde med dygtige og erfarne radiografer, understøttet af altid servicemindede lægesekretærer. Tøv ikke med at sende os dit CV.

Ansættelsesstart hurtigst muligt.

Yderligere information
Har du brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Liam Ha Chefradiograf for Vest Danmark på mobil 3050 2753.

Om Capio
Capio er et alsidigt privathospital med speciale i hhv. diagnosticering og behandling af ryg- og nakkelidelser samt almen kirurgi – herunder mave-tarm, urologi, ortopædkirurgi, håndkirurgi og plastikkirurgi samt en lang række øvrige specialer. Vi har fem hospitaler beliggende i henholdsvis Hellerup, Odense, Aalborg, Viborg og Aarhus.

Vi har gennem årene været i konstant vækst og er i dag et af de største privathospitaler i Danmark samt en del af Ramsay-koncernen. Vi vægter kvalitet og patientsikkerhed meget højt, har konstant fokus på høj patienttilfredshed og er for tredje gang akkrediteret uden bemærkninger efter Den Danske Kvalitetsmodel. Vores patienter kommer via sundhedsforsikringer, som privatpatienter eller henvist fra regionerne.

Læs mere om os på www.capio.dk