Speciallæge til Psykiatrisk Område i Nuuk

Ansøgningsfrist: 22/02/2025 Region Hovedstadens Psykiatri

Billede af et dansk og et grønlandsk flag

At være speciallæge på psykiatrisk Område i Grønland er et særdeles meningsfyldt arbejde, hvor du bidrager synligt til forbedring af både børn, unge og voksnes sundhed. På psykiatrisk område på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk kan du få værdifuld erfaring og udvikle dig som både person og Speciallæge i Psykiatri.

Her tilbydes både fastansættelse og korttidsvikariater.

Er det din første gang i Grønland? Så anbefaler vi ansættelse på minimum 3 måneder, herefter kan varighed af ansættelse aftales individuelt, dog som minimum 4-5 uger

Psykiatrisk Område består af sengeafdelingen A1 (12 sengepladser, heraf tre i et skærmet afsnit), ambulatoriefunktion, herunder telepsykiatriske konsultationer og Distriktspsykiatrien i Nuuk med omkring 170 patienter tilknyttet. Psykiatrisk område har et samarbejde med Region Midtjylland med månedlig konference og 16 sengepladser på et retspsykiatrisk afsnit på Aarhus Universitetshospital. Derudover en samarbejdsaftale med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.

Hvad kan du forvente?
Om formiddagen varetager du stuegangsopgaver i samarbejde med øvrige overlæger og yngre læger, herunder gennemgang af ny indlagte patienter. Du skal som psykiatrisk overlæge forestå bagvagtsfunktionen i et 2-3 skift rul. Derudover skal du stå til rådighed med råd og vejledning for lægerne på kystsygehusene og yngre læger på afdelingen både i forhold til akutte faglige problemstillinger og tvangssituationer.

Hos os er mulighed for faglig udvikling og forskning indenfor psykoseproblematik, suicidalitet, traumatologi og det transkulturelle felt. Du vil aldrig være alene, da vi har en god kollegial holdånd i psykiatrien og har samarbejdsaftaler med specialister i Danmark. Ved længerevarende ansættelse er der mulighed for at komme på interne specialistrejser til byer udenfor Nuuk.

Stillings- og funktionsbeskrivelse finder du her: Stillings- og funktionsbeskrivelse Overlæge Psykiatri Nuuk

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer at du har dansk speciallægeautorisation i psykiatri og stor faglig erfarenhed. Derudover er det et krav at du besidder et godt overblik og har rigtig gode samarbejdsevner. Robusthed og omstillingsparathed er ligeledes kvaliteter, som er nødvendige på afdelingen.

Hvem er du?
Vi søger en psykiater der kan kombinere lægefaglighed med lyst til at arbejde på psykiatrisk område i Nuuk, hvor der er mange forskellige patienter og mange spændende arbejdsopgaver. Du skal kunne bevare overblikket og være fleksibel, da det lægelige udfordres indenfor et bredt felt af diagnoser og samarbejde med flere faggrupper, samarbejdspartnere, og en hverdag med akutte og logistiske problemstillinger.

Nuuk
Nuuk er storby og natur samlet ét sted. Her er mange spisemuligheder og kulturelle oplevelser, ligesom du hurtigt er ude i fjeldet eller inde i fjorden. I vintermånederne er nordlys en del af din hverdag, ligesom du kan stå på både langrend- og alpinski.

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.dk

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende overlæge, Parnûna Heilmann, på tlf.: (+299) 34 45 72, email: paho@peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.