Speciallæge søges til nyt Botilbudsteam, Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg, i Lokalpsykiatrien i Odense pr. 1. oktober 2025. Psykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg

Ansøgningsfrist: 15/08/2025 Psykiatrisk Afdeling

  Vil du være med til at bygge et nyt behandlingstilbud op til gavn for de patienter, der bor på et botilbud på Fyn – så er chancen her.

I forbindelse med 10-års planen er Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg i gang med at opbygge et Botilbudsteam. Teamet skal behandle den del af de patienter, der bor på botilbud og som i en periode, vil have gavn af en tættere og mere intensiv opfølgning, end Lokalpsykiatrien tilbyder.
Derudover skal speciallægen sammen med de 4 sygeplejersker i teamet, have en rådgivende funktion ift. personale på botilbuddene.

Teamet vil blive tilknyttet F-ACT Teamet i Odense og have udgående funktion fra Lokalpsykiatrien i Odense.

Der er foruden dig, som speciallæge ansat 4 sygeplejersker i teamet.

Du vil skulle samarbejde med læger og personale ansat i Lokalpsykiatri og sengeafsnit Odense – Svendborg.

Psykiatrisk Afdeling Odense – Svendborg:
På matriklen i Odense har vi 111 senge fordelt på 3 integrerede afsnit, et rehabiliterings afsnit, et lukket afsnit, 2 specialiserede åbne afsnit, hvoraf det ene afsnit er for patienter over 70 år.

Der er i Odense og Svendborg lokalpsykiatriske teams, som er specialiserede og som er samlet i et stort ambulant hus ved havnen.
Afdelingen har en stor forsknings- og uddannelsesaktivitet, som alle forventes at deltage i.

Vi søger en speciallæge som:

  • Er speciallæge i psykiatri med bred psykiatrisk erfaring og har erfaring med ambulant behandling
  • Har gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i teams med flerfaglig personalesammensætning.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde på deltid
  • Mulighed for at være med til at opbygge og danne et nyt team
  • Deltagelse i supervision i team og sammen med speciallægerne.
  • Du bliver en del af en stor speciallægegruppe med mange kompetencer.

Stillingen er vagtfri.

Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Ansættelse sker efter relevant overenskomst FAYL eller FAS.

Ansøgningsfrist: Fredag, den 15. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag, den 20. august 2025.