Speciallæge i Kardiologi til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus

Dette job er udløbet

Akutafdelingen på Slagelse Sygehus er i gang med Danmarks måske mest ambitiøse forbedringsprojekt indenfor det akutte patientforløb. Nu styrker vi det kardiologiske indsatsområde. De skal have færrest mulige flytninger og føle sig som en aktiv samarbejdspartner i beslutninger om forløb, diagnose og behandling. For at vi skal lykkes med denne målsætning, har vi brug for en engagerede og kompetente speciallæger inden for kardiologi.

Start: 1. april 2023

At arbejde som læge i en Akutafdeling er noget ganske særligt. Du skal trives i en til tider hektisk dagligdag, hvor der skal handles hurtigt og konsekvent. En dagligdag hvor du skal arbejde med hurtig diagnostisk udredning og stabilisering af den akut syge patient. En dagligdag, hvor du i et team-orienteret tværfagligt, dynamisk og fagprofessionelt miljø, sikrer de bedst mulige patientforløb.

En afdeling i udvikling

Vi er den største Akutafdeling i Region Sjælland og har mere end 34.000 kontakter årligt. Vi er ca. 280 ansatte, og har aktuelt 56 akutte sengepladser.

Vi vil være et fleksibelt sygehus, hvor fagligheden er, hvor det er meningsfuldt for den enkelte patient. Vi vil samle de hjertemedicinske patienter i relevant arbejdsstation, hvor kardiologisk speciallæge vurderer og igangsætter behandling af relevante patienter.

Akutafdelingens egne speciallæger indgår i en tilstedeværelsesvagt med to bagvagter 24/7/365. Kardiologisk speciallæge er til stede hver dag fra 8-16. Der kan ønskes nattevagt efter aftale. En væsentlig del af arbejdet består af vurdering og stabilisering af de indlagte patienter. Du vil ligeledes fungere som teamleder ved modtagelsen af hyperakutte syge patienter.

Stillingerne er vagtbærende over- / afdelingslæge stillinger på 37 timer ugentligt, timetallet kan evt. nedsættes efter aftale. Weekendvagter 1-2 pr. måned eller efter aftale. Der er mulighed for flere ansvarsområder i afdelingen.

Afdelingen tilbyder og prioriterer deltagelse på relevante kurser samt efteruddannelse. Desuden tilstræber vi årlig deltagelse i relevante konferencer- nationale som internationale.

Vores forventninger

Vi passer godt på hinanden i Akutafdelingen. Hver dag arbejder vi på at sikre den bedst mulige behandling af den akutte patient. Vi ved, at vi er bedst, når tværfagligheden er central. Derfor forventer vi, at du ønsker at være en del af fagligheden og et større fællesskab. Vi forventer, at du har faglig ildhu og erfaringen til selvstændigt at kunne varetage den akutte patientbehandling og erfaring med at supervisere yngre læger og medicinstuderende. Det er også vigtigt at du:

  • Har et akut-orienteret mindset og kontinuert søger at styrke din faglighed indenfor det akutkardiologiske fagområdet.
  • Kan bevare roen samt fastholde overblikket i hektiske og kritiske situationer.
  • Vil medvirke til fremdrift i afdelingen samt opretholde et vedvarende patientflow i en dagligt travl akutafdeling.
  • Supervisere, støtte & undervise afdelingens læger, specielt YL-gruppe.
  • Modtage samt foretage den primære akut-vurdering af den hjertemedicinske patient.
  • Iværksatte relevante undersøgelser, samt initiale (stabiliserende) behandling.
  • Tage den svære samtale patienter/pårørende samt kollegaer herunder efter behov facilitere en debriefing.

Gode pendlermuligheder

Med gode togforbindelser til Slagelse station og derefter blot syv minutters gang, befinder du dig i de nye og moderne rammer i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus. Der er også gode pendlermuligheder med bil, hvor der kun skal bruges ca. 1 times kørsel fra København til Slagelse Sygehus, eller en ½ times kørsel fra Odense. Der er tillige gode parkeringsforhold.

Ansættelsesvilkår

Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på baggrund af dennes oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder. Den motiverede ansøgning skal derfor indeholde en beskrivelse af de syv lægeroller samt et cv.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Thomas Guterbaum, 22 31 39 39, thjg@regionsjaelland.dk

Ansættelsessamtaler afholdes efter nærmere aftale.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
Sammen er vi bedst.