Speciallæge i almen medicin

Dette job er udløbet

Om stillingen
Hejdoktor er Danmarks største udbyder af online sundhedsydelser, og vi er stolte af at give danskerne en service de kan stole på. Vores team af dygtige læger og sundhedspersonale skal stå til rådighed online, så vores kunder har mulighed for hurtig og kompetent pleje.

Vi søger speciallæger i almen medicin, der kan være med til at drive vores platform videre og være med til at holde vores høje niveau. Vi leder efter kandidater der interesserer sig for telemedicin, der har de fornødne kvalifikationer, og som synes det er spændende at arbejde indenfor medicin i en uortodoks og unik kontekst, hvor plejen rækker ud til patienterne. Vi arbejder ud fra et mål om at bringe sundhedspleje tættere på brugerne, gennem en digital platform hvor man kan foretage hurtige og effektive konsultationer. Det hele foregår gennem en sikker platform, hvor dygtige læger og sundhedspersonale kan give konsultationer og rådgivning direkte til patienten.

Hejdoktor tilbyder en fleksibel stilling, hvor du kan arbejde både fra hjemmet, klinikken eller kontoret, alt efter dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de specifikke rammer for stillingen længere nede i opslaget, eller kontakte os på job@hejdoktor.dk, hvis du har uddybende spørgsmål.

Du logger på via NemID på Hejdoktors tekniske platform (webbrowser) og opgaverne vil være diagnosticering, visitering, konsultation og rådgivning af patienter. Konsultationerne foregår via video, billede og tekst.

Om dig
Du er speciallæge i almen medicin, og du brænder for at arbejde på en ny og spændende måde indenfor dit felt. Du har styr på basal diagnostik, du ved hvordan man arbejder med digitale systemer, og du har erfaring med patientkontakt gennem video- og tekstkonsultationer.Du vil samtidigt gerne udvikle dine kompetencer indenfor telemedicin og mærke hvordan teknologi kan være med til at bringe sundhed tættere på patienten i en travl verden.

Vores mål er at tilbyde sundhedspleje på højt niveau, og at skabe trygge og dygtige rammer for online konsultationer. Vi lever op til alle regler for sundhedspleje, og har fokus på høj faglighed og tilfredse patienter. Det kan vi kun gøre med dygtige ansatte, der går op i deres faglighed.

Du kommer til at arbejde sammen med et dedikeret hold af andre sundhedsfaglige, samt Hejdoktors team af tech-folk og supportere, der sikrer at du er med i et trygt og dygtigt hold af mennesker der brænder for telemedicin og sundhed.

Du er interesseret i en stilling hvor du selv har styringen, og hvor du selv kan bestemme hvor og hvornår du arbejder, og du har lyst til at bringe din faglighed i spil i en ny kontekst.

Vi tilbyder

  • Oplærings- og introforløb til Hejdoktors platform, digital kommunikation og vores medicinske retningslinjer.
  • Et spændende og afvekslende job som spænder vidt og giver varieret hverdag med stor brugerkontakt.
  • Mulighed for at tilrettelægge arbejdet hjemmefra og for at tilrettelægge din egen tid.
  • Ingen tidskrævende administration.
  • Du bliver en del af en engageret medarbejderstab med stor fokus på høj faglighed.
  • En mulighed for at bidrage til den fortsatte udvikling af Hejdoktors platform.
  • Ingen krav til antal vagttimer – arbejd så meget eller lidt du har lyst og plads til.

Om Hejdoktor
Vi er Danmarks største udbyder af online sundhedsydelser fra speciallæger, fysioterapeuter og psykologer på web og mobil.

Hejdoktor er en sikker online platform som tilbyder fleksibel og nem adgang til krypterede konsultationer med erfarne sundhedspersoner. Vores vision er at give alle adgang til den sundhedsfaglige hjælp de har brug for – uafhængigt af tid og sted.

Vi tilbyder online video- og chat/billedkonsultationer med speciallæger i almen medicin, dermatologi, reumatologi samt med psykologer og fysioterapeuter.

Hejdoktor.dk A/S er underlagt de gældende regler på området angivet af Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder autorisationsloven, sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang og persondataloven.

Hejdoktor.dk har åbent 365 dage om året i tidsrummet 8.00-22.00 i hverdagene og 08.00-18.00 i weekenderne.

Fleksibelt arbejde
Alt hvad du behøver for at arbejde hos Hejdoktor er en computer, et webcam og en internetforbindelse. Arbejdet vil foregå fra eget hjem eller kontor og du planlægger i stor udstrækning selv dine vagter. Du vælger selv hvor meget du vil arbejde og du kan nemt kombinere arbejdet hos Hejdoktor med eksempelvis klinik-arbejde eller vikariater. Du kan blive ansat eller sende os en faktura fra dit eget firma, alt efter hvad der passer dig bedst.

Kvalitet og sikkerhed
Vores formål at levere den bedst mulige service til hver enkelt patient og derfor er patientens behov og krav altid i højsædet, hvilket afspejles af vores patienttilfredshed som ligger på 4,7 ud af 5.

Vi foretager hyppigt og løbende audit af konsultationerne hos Hejdoktor, for at sikre at de medicinske retningslinjer følges samt at vi altid holder et højt kommunikativt og pædagogisk niveau.

Vi håber på at høre fra dig.

Send din ansøgning til job@hejdoktor.dk