Reservelæge ved Lever-, Mave-og Tarmsygdomme, Aarhus Universitetshospital En uklassificeret reservelægestilling er ledig til besættelse som en 1-årig stilling med start den 1. februar 2023 eller efter aftale Vores afdeling har ry for at være et godt klinisk undervisningssted med et højt akademisk niveau.

Dette job er udløbet

Vi tilstræber, at patientforløb er baseret på ypperste faglige standard i et solidt tværfagligt samarbejde med afdelingens plejepersonale, diætister, laboranter, sekretærer og fysioterapeuter.

Atmosfæren på afdelingen er præget af humor og en uformel tone, hvor sammenhængskraften i lægegruppen har en høj prioritet.
Som reservelæge vil du indgå i vagt i to-holdsdrift til modtagelse af akutte medicinske patienter i AKUT Afdelingen samt på egen afdeling.

Der er således rig mulighed for at erhverve sig færdigheder inden for både intern medicin og højt specialiseret gastroenterologi og hepatologi.

Vores evidensbaserede kliniske tilgang til sygdom understøttes af en specialeforskningsenhed i rivende udvikling. Aktuelt har vi 25 fuldtidsforskere ansat i et ung dynamisk forskningsmiljø. Er du forskningsinteresseret, vil der være mulighed for at blive inddraget i afdelingens forskning.

Som vores kommende kollega ser vi gerne en nysgerrig, omhyggelig og fleksibel holdspiller, der sammen med os vil investere kræfter i at have et fantastisk arbejdssted.

Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte cheflæge, Jens Kelsen på 3056 2682.

Ansøgningsfristen er mandag, den 28. november 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.