Reservelæge til Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers Reservelæge til Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers med mulighed for tilknytning til ønsket intern medicinsk speciale.

Dette job er udløbet

Vi opslår hermed en 1-årig uklassificeret stilling som reservelæge på medicinsk afdeling med vagtfunktion i medicinsk bagvagtslag.
Stilingen er med start 1/3-2023 eller efter aftale.

Vi leder efter en læge med medicinsk erfaring som kan indgå i vores bagvagtslag.
Du skal derfor have erfaring med håndtering af akutte medicinske problemstillinger. Vi tilbyder en oplæring i at gå bagvagt, hvor man starter med følgevagter, derefter får dagtid som bagvagt og først får aften/natte vagter når vi er enige om, at man er klar til funktionen.

Udover vagtarbejde vil du indgå i det almindelige arbejde på afdelingen med stuegang på vores medicinske sengeafsnit samt funktion i vores ambulante klinikker.
Under ansættelsen bliver du tilknyttet 1-2 medicinske specialer, således du får mulighed for at kunne udbygge faglige og organisatoriske kompetencer. Du vil få tilknyttet en mentor, som har til formål at understøtte din personlige udvikling og karriereplan samt bistå med karriererådgivning efter behov.

Medicinsk afdeling dækker specialerne kardiologi, endokrinologi, lungemedicin, infektionsmedicin, reumatologi, gastroenterologi samt geriatri.
Det medicinske vagtteam består af 2 mellemvagter, 2 bagvagter (medicinsk og kardiologisk), samt en medicinsk speciallægevagt dækket af speciallæger og HU-læger i sidste del af uddannelse, alle i tilstedeværelsesvagt. Desuden en kardiologisk speciallæge i beredskabsvagt. Vi har et godt teamsamarbejde i vagten, hvor vi er fælles om at løse alle opgaverne.. Du vil herudover efter lyst og kompetence, have mulighed for varetage forskellige ansvarsområder, som kan være med til at kvalificere til en hoveduddannelse uanset speciale. Eksempelvis kvalitetsarbejde, tillidshverv, undervisning af både lægekolleger, medicinstuderende og plejepersonale. Desuden vil der være mulighed for at deltage i større og mindre forskningsprojekter udgående fra afdelingen.

Du er meget velkommen til at kontakte Cheflæge Pernille Sarto, tlf. 78 42 16 01, mail: persar@rm.dk, eller Uddannelsesansvarlig ledende overlæge Jens Bak, tlf. 78 42 16 11 mail: jentveba@rm.dk, hvis du vil have yderligere oplysninger om afdelingen og stillingen.

Overenskomstmæssig bolig stilles kun til rådighed i det omfang, der er ledige lejligheder på ansættelsestidspunktet. Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.
Ansøgningsfrist: 1/3-2023
Samtaler: efter aftale

Søg stillingen via ”Søg job”-knappen