Reservelæge til Introduktionsstlling ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital En 1-årig introduktionsstilling i neurokirurgi ved Hjerne- og Rygkirurgi, AUH (6620-13-40-i-02) er ledig til besættelse pr. 1. april 2022.

Ansøgningsfrist: 13/02/2022 Aarhus Universitetshospital

Hjerne- og Rygkirurgi er i betydelig grad subspecialiseret og har igennem de seneste år opbygget teamdannelse inden for områderne neuroonkologi, funktionel neurokirurgi, spinalkirurgi, vaskulær neurokirurgi, basis cranii kirurgi, neurokirurgi på børn, liquordynamiske sygdomme og neurotraumatologi.

Hjerne- og Rygkirurgi har landsdelsfunktion med ansvar for neurokirurgisk hospitalsbehandling i Region Midtjylland. Desuden har afdelingen vestdansk landsdelsfunktion for modtagelse og behandling af patienter med traumatisk rygmarvsskade.

Hjerne- og Rygkirurgi fungerer i formaliseret samarbejde med Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital i Center for Neurokirurgi i Jylland.

Du kan læse mere om Hjerne- og Rygkirurgi på vores hjemmeside.

Vagtforhold
7-skiftet, tilstedeværelsesvagt. Vagten er delt, også i weekenden. I tilstedeværelsesvagt indgår reservelæger, 1. reservelæger og afdelingslæger.

Kvalifikationer

  • Det er et krav, at ansøgeren har godkendt turnus eller basisår
  • Det forventes, at ansøgeren er indstillet på at deltage i afdelingens videnskabelige arbejde i samarbejde med afdelingens professor og øvrige læger
  • Endvidere deltager introduktionslægen i undervisning og supervision af medicinske studerende og plejepersonale.

Formalia
Der foreligger uddannelsesprogram godkendt af Sundhedsstyrelsen for hele introduktionsåret. Der startes med 14 dages introduktion. Uddannelsesforløbet tilrettelægges i samarbejde med vejleder og uddannelsesansvarlig overlæge.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via nedenstående link, vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 24. februar 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.