Reservelæge med interesse for psykiatri søges til spændende og afvekslende vikariat på vores retspsykiatriske sengeafsnit R1 og R2 – varighed min. 3 – 6 måneder Står du og mangler en ansættelse som præ-KBU eller står du midt imellem 2 ansættelser og har en interessere i psykiatri? Tænder du på udfordring? - Så har du muligheden nu!

Dette job er udløbet
Skal du være en del af de retspsykiatriske sengeafsnit med fokus på fællesskab, faglighed, forebyggelse og fornyet håb? Og har du lyst til at gøre en vigtig forskel for patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser i en af landets bedste psykiatriske afdelinger?På R1 og R2 vil du få mulighed for at hjælpe en særlig gruppe patienter, som har fået en behandlingsdom eller anbringelsesdom. Ens for dem alle er, at patienterne oftest er hos os i 3-5 år eller længere – noget som giver os mulighed for at udvikle og arbejde med specielle behandlingsforløb, hvor vi benytter en bred vifte af behandlingsmetoder.

4 gode grunde til at blive reservelæge på R1 og R2

  1. Spændende udfordringer inden for både det psykiatriske og det somatiske område.
  2. God, daglig vejledning og supervision af afdelingens 2 faste overlæger.
  3. En chance for at prøve egen faglighed af og få erfaring.
  4. Undervisning ugentlig med formaliseret undervisningsprogram.

4 egenskaber og kvalifikationer, vi gerne ser dig have

  1. Læge – gerne med ret til selvstændig virke.
  2. Interesse for psykiatri. Psykiatrisk erfaring er ikke nødvendig, så længe du har interessen.
  3. Høj faglighed og vilje til at udvikle denne.
  4. Gode samarbejdsevner, både mono- og tværfaglige.

Om arbejdsstedet
Vi har et godt arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.
Der vil blive lavet et introduktionsprogram samt sidemandsoplæring ved afsnittets 2 faste overlæger, således du kan komme godt ind i arbejdsopgaverne på afsnittene.

Arbejdstiden vil være 37 timer pr. uge i gennemsnit eller efter aftale.
Dagarbejdstiden afhænger af evt. deltagelse i forvagtslaget, men vil primært ligge i tidsrummet kl. 8.00 – 15.30 på hverdage.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Region Midtjylland og Foreningen af Yngre Læger for underordnede læger. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, der skal være opdelt i henhold til de 7 lægeroller, indsendes digitalt via stillingsopslaget senest søndag den 25. april 2021.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende og efter aftale.

Ved spørgsmål kan du kontakte:

Afdelingen har elektronisk patientjournal med både journal- og medicinmodul. Kliniske instrukser, retningslinjer og vejledninger er tilgængelige i en internet-baseret dokumentsamling (e-Dok).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.