Regionshospitalet Horsens Kirurgisk Afdeling Introduktionslægestilling i Kirurgi En introduktionsstilling i Kirurgi med klassifikationsnummer 6006-07-30-i-03 er ledig til besættelse pr. 01.03.22 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Ansættelsen sker ved det kirurgiske serviceområde i Region Midtjylland med tjeneste ved Regionshospitalet Horsens. Der er tale om 10-skiftet vagt med vagt på tjenestestedet.

Kirurgisk Afdeling er en del af Akuthospitalet, RH Horsens, og varetager akut (~4000 ptt/år) og elektiv udredning og behandling af sygdomme inden for det gastro-enterologiske område. Vores specielle indsatsområder er den mini-invasive, laparoskopiske kirurgi, hvor især colon-, galde- og herniekirurgien er i fokus.

Afdelingen har i en årrække arbejdet med laparoskopisk stenfjernelse i koledokus og er primus motor i udrulningen af denne behandling i Danmark.

Afdelingen har i mange år specialiseret sig i herniekirurgi, og varetager behandlingen af komplicerede hernier for hele Region Midtjylland og har fået tildelt regionsfunktionen vedr. behandlingen af gigant- og parastomihernier i den nyeste Specialeplan.

Der er ca. 100 medarbejdere i Kirurgisk Afdeling, heraf 18 speciallæger og 14 læger under uddannelse.

Kirurgisk Afdeling består af to afsnit med i alt 35 senge, et ambulatorium samt en stomi/sår klinik. På hospitalets Dagkirurgiske og Endoskopiske Centre udføres ambulante kirurgiske operationer (~1500/år) og skopier (~14.000/år).

Regionshospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommuner svarende til en befolkning på ca. 220.000. Optageområdet for endoskopier og hernier inkluderer også Aarhus Kommune.

I forbindelse med udvidelsen af Regionshospitalet Horsens er der bygget et nyt hus, hvis faciliteter bl.a. omfatter opbygning af en Perioperativ Enhed, en helt ny operationsgang og nye sengeafsnit til Kirurgisk Afdeling.

Introduktionslægen oplæres, evalueres og kompetence vurderes systematisk i diagnostisk gastroskopi, sigmoideoskopi og koloskopi, samt hernie operationer og laparoskopisk  kolecystektomi i henhold til uddannelsesprogrammet. Der kan forventes deltagelse i alle relevante kurser.

Der er mulighed for undervisning samt deltagelse i forskningsaktivitet.
Yderligere oplysninger fås ved konst. ledende overlæge Mehmet Öztoprak på tlf. nr.
78426228 eller mail til mehmoezt@rm.dk.

Ansøgningsfrist den 21.1.22.
Samtaler forventes afviklet i uge 4, 2022.
Stillingen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen vis “søg job”-knappen.