Psykolog vikar med interesse for børn og unge søges til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1- AUH, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midtjylland Har du lyst til at være en del af undersøgelses- og behandlingstilbuddet i skolebørns-psykiatrien i Region Midt, så er det måske dig, vi søger.
Afsnittet består af 4 enheder: Et sengeafsnit og et ambulatorium i Viborg, samt et sengeafsnit og et ambulatorium i Skejby. Afsnittet har omkring 90 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og sosu-assistenter. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen.
- Du er autoriseret psykolog eller psykolog tæt på autorisation.
- Du har erfaring i udredning og behandling af børn tilhørende afsnittes målgruppe.
- Du har erfaring med relevante psykologiske undersøgelser for målgruppen, herunder gerne ADOS undersøgelse.
- Du evner at arbejde selvstændig og i højt arbejdstempo og samtidig bevare overblikket.
- Du samarbejder konstruktivt med kollegaer inden for egne faggruppe og tværfagligt med læger, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgiver.
Vi kan tilbyde:
- En fagligt udfordrende og spændende stilling i et godt arbejdsmiljø.
- Engagerede og dygtige kollegaer, der brænder for at udrede og behandle børn og unge i psykiatrien.
- Tilknytning til tværfagligt team.
- Tilknytning til monofaglig gruppe.
Ansættelsessamtalen vil være 15/11 2022
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et tværgående lægesekretærafsnit. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet består af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2020 4.600 eksterne henvisninger og havde kontakt med 9.130 patienter. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 305,1 mio. kr. og pr. 1/9 -2021 542 årsværk fordelt på 579 medarbejdere.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.