Psykolog til Psykiatrisk Klinik Rønde En fast stilling som psykolog i vores Nord-team er ledig fra 01.10.2021 eller snarest derefter. Stillingen er fuld tid på 37 timer. Vi søger en psykolog med kompetencer i forhold til behandling af personlighedsforstyrrelser, primært i gruppe.

Dette job er udløbet

Kun autoriserede psykologer med relevant erfaring vil komme i betragtning til stillingen.

Psykiatrisk Klinik i Rønde (PKR) hører under Regionspsykiatrien Randers, og vi tilbyder udredning og behandling i hovedfunktion til patienter med bl.a. psykoselidelser, affektiv sindslidelse, ADHD eller personlighedsforstyrrelse fra Norddjurs- og Syddjurs Kommuner.
Vi er delt op i 3 teams, hvor Nord-teamet primært dækker patienter fra Norddjurs Kommune.
Udover et Syd-team, har vi også et team, der dækker angst/ OCD og PTSD behandlingen i både Nord-, Syd-, samt Favrskov- og Randers Kommuner.

Psykologens arbejdsopgaver vil, udover psykoterapeutisk behandling, bl.a. omfatte indledende samtaler med nyhenviste patienter, udredning, deltagelse i diagnostik- og behandlingskonferencer, undervisning af tværfagligt personale og supervision.

Vi søger derfor en psykolog med følgende kompetencer:

  • Gerne psykoterapeutisk uddannelse, påbegyndt uddannelse i psykoterapi eller megen erfaring med psykoterapeutisk behandling af personlighedsforstyrrede. I arbejdet med personlighedsforstyrrede anvender vi i PKR primært en dynamisk tilgang. (der arbejdes i PKR også med andre terapeutiske retninger, herunder kognitiv adfærdsterapi til affektive patienter og til patienter med angst og OCD.)
  • Hvis du er EMDR-kyndig, så ser vi også meget gerne din ansøgning, men det er ikke noget krav til denne stilling.
  • Erfaring med udredning, herunder brugen af diagnostiske redskaber.
  • Viden om psykopatologi og differentialdiagnostik.
  • Lyst til at udvikle det bedst mulige behandlingstilbud til personlighedsforstyrrede og andre patientgrupper
  • Erfaring med Midt-EPJ.
  • Evnen til tværfagligt samarbejde.
  • Erfaring med supervision.

Vi kan tilbyde:

  • Et afvekslende arbejde i et erfarent tværfagligt team, men også udrednings- og behandlingsopgaver på tværs af team.
  • Mulighed for indflydelse på arbejdsmetoder og arbejdsorganisering.
  • Mulighed for efteruddannelse.
  • Supervision, intern undervisning og behandlingskonferencer, med vægt på fagligheden.
  • Et godt arbejdsmiljø i gode rammer, tværfaglig tilgang og masser af spændende arbejde.
  • Eget kontor, med plads til at afholde samtaler.
  • Gode og godt beliggende lokaler, kun 25 minutter med bil, eller 35 minutter med bus fra Århus.
  • Gratis parkering.

Arbejdsstedet er primært i Rønde, men vi har også satellitkontorer i Grenaa og Ebeltoft.

Da vi er en del af Regionspsykiatri Randers, er der også et tæt samarbejde med de 3 sengeafsnit og de 2 øvrige ambulante klinikker i Randers.
Psykologerne i Rønde har således også faglige møder og fællesskab med psykologerne fra de andre klinikker og afdelinger i Randers.

Vi er i alt ca. 33 søde kollegaer, både læger, sygeplejersker, sekretærer, plejer, psykologer (6 i alt) og ergoterapeut. Vi har studerende fra alle faggrupper, herunder også psykologistuderende.

Psykologen refererer ledelsesmæssigt til funktionsledelsen i PKR, som består af overlæge Søren Mikkelsen og ledende sygeplejerske Charlotte Persson.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos overlæge Søren Mikkelsen (7847 5512/ 2369 9082). Mail: somikk@rm.dk

Ansættelsessamtaler afholdes den 24.08.2021 om eftermiddagen i Rønde.

 

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.