Overlæge til børne- og ungdomspsykiatrien på Færøerne

Dette job er udløbet

Overlæge til børne- og ungdomspsykiatrien på Færøerne.

Ved Psykiatrisk Center i Torshavn er en nynormeret overlægestilling i Børne- og ungdomspsykiatri ledig og ønskes besat 1. marts 2020 eller snarest derefter.

Børne- og ungdomspsykiatrien er under udvidelse og udgøres aktuelt af et tværfagligt team bestående af en speciallæger, reservelæge, psykologer, sygeplejersker, pædagog, ergoterapeut samt lægesekretær.

Den aktuelle stilling er en fuldtidsstilling som overlæge.

Det Børne- og ungdomspsykiatriske team varetager primært ambulant undersøgelse og behandling af børn og unge under 18 år, der er henvist under mistanke om psykisk sygdom/eller psykiatriske problemstillinger, hvis kompleksitet kræver udredning i børne- og ungdomspsykiatrien. Det Børne- og ungdomspsykiatriske team har desuden et tæt samarbejde med andre instanser der indgår i det tværsektorielle samarbejde omkring patienterne.

Vi ønsker stillingen besat med en overlæge, der kan indgå i teamarbejdet omkring fortsat udvikling af det børne- og ungdomspsykiatriske speciale på Færøerne, hvor der tages hensyn til de specielle udfordringer der er på et lille sted med stor geografisk afstand til specialiserede funktioner.

Vi forventer, at overlægen har fokus på de kliniske opgaver og interesse for, sammen med teamet at organisere disse effektivt og udviklingsorienteret.

Vi kan tilbyde
– Grundig introduktion
– En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger
– Et miljø, hvor vi vægter høj faglighed og udvikling
– Selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse og mulighed for stor
indflydelse i det kliniske arbejde
– Gode betingelser for videreudvikling af kompetencer
– At være en del af en organisation i udvikling, hvor vi overordnet prioriterer rehabilitering
og recovery i et tværfagligt teambaseret samarbejde.

Kvalifikationer
Vi søger en speciallæge, der mestrer de forskellige speciallægekompetencer:

Medicinsk ekspertise
Speciallægeanerkendelse inden for børne- og ungdomspsykiatri.

Kommunikation
Gerne uddannelse eller erfaring inden for kommunikation. Ansøgerne forventes at kunne indgå i forskellige undervisningsopgaver og formidling af børne- og ungdomspsykiatriske problemstillinger i offentligheden.

Samarbejde
Der forventes gode samarbejdsegenskaber som kan indgå i sugehusets og centrets tværfaglige samarbejde og øvrige tværsektorielle samarbejde.

Ledelse/administration
Det ønskes, at ansøger kan indgå i ledelsesmæssige og administrationsmæssige samarbejdsfora.

Sundhedsfremme
Pædagogisk indsigt og viden, som kan indgå i forældreundervisning og samarbejde med div. samarbejdsparter.

Akademiker
Det er ønskeligt at ansøger har forskningsmæssig erfaring eller interesse. Centret deltager i multicenter forskning vedrørende bl.a autisme og flere andre sygdomsområder.

Professionel
Kunne arbejde selvstændigt og administrere egne ressourcer i balance med de udfordringer der er, både af behandlingsmæssig, etisk, juridisk og ressourcemæssig art.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Fíggjarmálaráðið og Foreningen af Speciallæger.
Der kræves, at der kan forevises blank straffeattest vedrørende forhold der involverer børn.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen. Du er velkommen til at kontakte overlæge Rebekka G. Perlick på tlf. +298 304500 lokal 4400 eller lsrebpe@ls.fo

Ansøgningsfristen er 20.02.2020

Du kan få mere at vide om Landssygehuset og Færøerne på følgende hjemmesider:
www.ls.fo
www.visitfaroeislands.com
www.sightseeing.fo
www.faroeislands.com
www.torshavn.fo
www.framtak.com