Overlæge/afdelingslæge for obstetrik, Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital En stilling som overlæge/afdelingslæge i obstetrik ved Region Midtjylland med tjeneste ved Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. januar 2023 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i gyn/obst med særlige kompetencer og visioner indenfor obstetrik. Vi ønsker at styrke indsatsen i barselsperioden over for familier, som er indlagt post partum på grund af sygdom hos mor eller den nyfødte. Vores ambition er at bidrage til et optimeret barselsophold og dermed en styrket start på familiedannelsen.

Speciallægen skal i samarbejde med afdelingens øvrige læger deltage i afdelingens kliniske funktioner, udvikling og forskning, men med et særligt ansvar for barselsområdet.

Der lægges vægt på, at ansøgeren skal besidde en velfunderet og relevant klinisk baggrund – inklusiv forskningserfaring.

Vi kan tilbyde et stimulerende arbejdsmiljø med 400 dedikerede medarbejdere, som alle hver dag stiler mod at levere høj faglighed til afdelingens patienter. Vi varetager alle funktioner inden for specialet fraset den laboratoriemæssige del af fertilitet. Ledergruppen er tværfaglig bestående af ledende overlæger for gynækologi, obstetrik og uddannelse, oversygeplejersker for Kvindesygdomme, Ultralyd og Mor-barn afsnit, vicechefjordemødre og afdelingsledelsen.

Læs mere om stillingen i funktionsbeskrivelsen.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller

Den medicinske ekspert

  • Afdelingen er organiseret i subspecialer og det forventes at speciallægen kan varetage alle funktioner indenfor sit subspeciale.

 Kommunikator

  • Ansøgeren skal have kommunikative kompetencer, som kan sikre en optimal patientbehandling – også af afdelingens patienter med anden etnisk baggrund end dansk.
  • Ansøgeren skal have evne til at formidle viden til afdelingens personale.

Samarbejder

  • Den obstetriske opgave løses i tæt samarbejde med jordemødre og specielt uddannede sygeplejersker. Ansøgeren skal derfor kunne samarbejde tværfagligt med respekt for de øvrige fagpersoners virksomhedsområde.

Leder/administrator

  • Ansøgeren skal aktivt deltage i afdelingens målrettede kvalitetsudviklings-/sikrings-processer.

Sundhedsfremmer

  • Ansøgeren skal deltage aktivt i afdelingens tiltag såvel internt som eksternt vedrørende kvinders sundhed.

 Akademiker 

  • Ansøgeren skal selvstændigt kunne initiere forsknings- og udviklingsprojekter inden for afdelingens forskningsområder.
  • Ansøgeren skal kunne varetage vejledning af yngre læger og medicinstuderende i relation til klinisk og eksperimentel forskning.
  • Ansøgeren skal i det daglige arbejde og på eget initiativ undervise afdelingens yngre læger og studerende i kliniske problemstillinger.

Professionel

  • Ansøgeren skal optræde professionelt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger indgåede overenskomst for lægelige chefer.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Jannie Dalby Salvig, Kvindesygdomme & Fødsler, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, mail: jansal@rm.dk

Ansøgningsfrist: 1. december 2022.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.