Overlæge/Afdelingslæge, Anæstesi Herning Overlæge/Afdelingslæge

Dette job er udløbet

Anæstesiologisk Afdeling
Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest

Kom og vær med til en spændende flytteproces og vær med til at flytte ind i det nye hospital i Gødstrup

En overlægestilling samt en afdelingslægestilling i Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest er ledige til besættelse 1. december 2019 eller efter aftale.

Frem mod flytningen til Gødstrup 2020, må der forventes fremmøde på Herning og Holstebro matrikler i ligeligt omfang.

Hospitalsenheden Vest
Der er fælles hospitalsledelse for Hospitalsenheden Vest, som for nærværende omfatter hospitaler på matriklerne i Herning, Holstebro, Ringkøbing og Lemvig.

Anæstesiologisk Afdeling
Der udføres anæstesi på to matrikler:

  • Anæstesiafsnit inkl. dagkirurgi i Holstebro, der primært betjener urologi, ortopædkirurgi, øjen- og øre-næse-halskirurgi.
  • Anæstesiafsnit inkl. dagkirurgi i Herning, der primært betjener abdominalkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik.

Samlet leverer afdelingen knap 20.000 anæstesiydelser årligt. Heraf udgør børneanæstesi 1.400.

Der er fødsler på begge matrikler: 2.400 i Herning og 600 i Holstebro. Der ydes anæstesiologisk assistance til sectio samt neonatalbehandling inkl. Curosurf behandling.

Afdelingen har to intensive terapi afsnit i henholdsvis Holstebro (5 senge, 450 patienter årligt) og Herning (8 senge, 800 patienter årligt). Begge afsnit har intensiv dialysefunktion.

Brugen af ultralyd er under fortsat udvikling i afdelingen. Der er blokstuer på begge matrikler og gode muligheder for oplæring/undervisning. En gruppe anæstesisygeplejersker er uddannet i ultralydsvejledt anlæggelse af perifer venekateter og alle speciallæger gennemgår et kursus i ultralydsvejledte anlæggelser af nerveblokader.

Afdelingen deltager årligt i ca. 500 akutte kald til akutmodtagelsen i Herning. Den anæstesiologiske aktivitet i Herning er som helhed præget af hospitalets status som akuthospital.

Afdelingens læger deltager i dækning af vagter på akutlægebilen placeret i Herning og har mulighed for vagter på lægebilen i Holstebro. Det er planen at lægebilerne gradvist helt integreres i afdelingen.

Vi arbejder med at øge andelen af ambulante patientforløb og har etableret døgnåben Opvågning med mulighed for både modtagelse og udskrivelse af patienter. Interesse for denne tilgang til patientforløb er ønskelig.

Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter fra Århus Universitet samt uddannelsen af speciallæger på både introduktions- og hoveduddannelsesniveau.

Lægestaben består aktuelt af 26 speciallæger, 3-5 læger på hoveduddannelses niveau samt 3-7 læger på introduktionsniveau.

Stillingen 
Det er overlægens/afdelingslægens opgave sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at

  • Sikre hensigtsmæssig drift med fokus på høj kvalitet, effektivitet og patienttilfredshed
  • Udvikle og sikre gode og hensigtsmæssige patientforløb.
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen.
  • Støtte et godt og effektivt samarbejde med hospitalets øvrige specialer.

Vi kan tilbyde:

  • Ansættelse i en afdeling der er godt inde i en fusionsproces på vej mod indflytning i Regionshospitalet Gødstrup.
  • Et stærkt fagligt miljø såvel mono- som tværfagligt.
  • Udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af involvering og mulighed for efteruddannelse.
  • Et erfarent og engageret sygeplejepersonale.
  • Et aktivt undervisningsmiljø.
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø bl.a. via initiativer fra den lokale MED-organisation.
  • En arbejdsplads med fokus på det gode samarbejde og høj grad af patientsikkerhed.

Der er etableret en gruppe af speciallæger, som varetager anæstesi til de mindste børn. Deltagelse heri er muligt for den rette ansøger.
 
Ansøgeren
Ved ansøgning til overlægestillingen, skal der gøres opmærksom på at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.

Afdelingen deltager i projekt “Sikkert OP-Flow”. Det ses som en fordel, hvis ansøger er interesseret i forbedringsarbejde relateret til patientforløbene i det operative felt, både akutte og elektive, samt bookingopgaven og Klinisk Logistik.

Stillings- og funktionsbeskrivelse – Overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse – Afdelingslæge

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder. 
 
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomster for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger/Foreningen af Yngre Læger.
Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Tommy Midtgaard Jensen tlf. 78432849/mail: tommjn@rm.dk

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansøgningen må være os i hænde senest mandag d. 30. september 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.