Livslinien har brug for frivillige rådgivere til selvmordsforebyggende rådgivning – erfarne læger eller studerende

Dette job er udløbet

På Livslinien får du relevant praksiserfaring og en faglig opkvalificering, der matcher opgaven. Vi har cirka 200 frivillige rådgivere, som er i kontakt med mere end 16.000 mennesker årligt.

Ønsker du at rådgive

  • mennesker med selvmordstanker
  • deres pårørende og efterladte
  • mennesker i anden krise
    – og samtidig opkvalificere dine faglige kompetencer og få relevant praksiserfaring på dit CV?

Så kan vi tilbyde

  • en solid grunduddannelse i selvmordsforebyggende rådgivning
  • løbende supervision og videreuddannelse
  • sparring med fagpersonale efter hver vagt
  • et miljø med højt fagligt niveau og tværfagligt fællesskab

Vi forventer, at du

  • er ansvarsfuld og engagerer dig i arbejdet
  • har relevant praksiserfaring med professionelle samtaler i form af terapi, rådgivning eller noget der kan sidestilles hermed
  • i gennemsnit kan afsætte 12 timer om måneden til
    – vagter i rådgivningen
    – supervision og holdmøder

Det er ikke et krav, at du har været berørt af selvmord, hverken professionelt eller personligt.

Passer dette på dig, og bor du på Sjælland, ser vi meget gerne din ansøgning.
Ansøgningsfrist den 13. september 2020

Du kan læse mere og ansøge på vores hjemmeside livslinien.dk