Læge – introduktionsstilling Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

En introduktionsstilling i specialet klinisk genetik (6620-38-68-i-03) ved Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse den 1. september 2022. Stillingen er 1-årig.

I KGA arbejder vi i teams, der tager sig af både ambulante patienter og genetiske analyser inden for teamets område. Vores teams er baseret på de højt specialiserede funktioner iht. specialeplanen. F.eks. varetager det prænatale team både genetisk udredning og rådgivning i forbindelse med graviditet, og den lægelige fortolkning og besvarelse af array-CGH, prænatale genpaneler/exomer mm. Teamets læger deltager endvidere i tværfaglige konferencer med føtalmedicinerne.

Vi har aktuelt følgende teams: Onkogenetik, prænatal, neurogenetik, nyre/DSD, hud, lever/galde/hæmofili, hjerte og MR/sjældne. Opdelingen i teams giver nye og bedre muligheder for målrettet uddannelse af vores uddannelseslæger.

Om vores afdeling

  • Vi varetager alle funktioner inden for det klinisk genetiske fagområde, herunder genetisk udredning og rådgivning, præ- og postnatal cytogenetisk diagnostik og præ- og postnatal molekylærgenetisk diagnostik
  • Vi er aktuelt ca. 60 medarbejdere, herunder 7 overlæger, 4 afdelingslæger, 7 uddannelseslæger, 7 molekylærbiologer, 6 sygeplejersker/genetiske vejledere, 16 bioanalytikere, 9 sekretærer og 2 stamtræstegnere
  • Vi har 11 højt specialiserede funktioner
  • Vi har stort fokus på uddannelse, både præ- og postgraduat. Vi har et rigtig godt uddannelsesmiljø og har meget stor søgning til I-stillinger
  • Vi understøtter multidisciplinært samarbejde med mange forskellige afdelinger
  • Afdelingen har stor forskningsaktivitet. Vi har to professorer, 4 kliniske lektorer, 1 adjunkt, 3 post-docs og 5-6 PhD studerende
  • Vi har travlt, men har et godt arbejdsmiljø
  • Vi efterlever AUH’s værdier: Dialog, dygtighed og dristighed.

Som læge i introduktionsstilling på Klinisk Genetisk Afdeling vil du have selvstændige patientforløb i ambulatoriet. Der vil være ugentlige dagvagter, hvor der bl.a. visiteres prøver til laboratoriet, ydes rådgivning til læger fra andre specialer og deltages i besvarelser af laboratoriets analyser.
Du vil desuden deltage i afdelingens tværdisciplinære konferencer.

Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside www.kga.auh.dk.

Der lægges vægt på, at ansøgeren har interesse for tværfagligt samarbejde, samt ønsker at indgå i afdelingens forskningsmæssige aktiviteter.

Stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Sara Markholt, på 7845 5520.

Send ansøgning via nedenstående link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25, 2022.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.