Introduktionsstillinger til Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital To introduktionsstillinger (6620-20-01-i-02, 6620-20-01-i-03) i intern medicin er ledig på Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital i perioden fra den 1. maj 2023 til den 30. april 2024.

Dette job er udløbet

Nyresygdomme er en nefrologisk specialafdeling med landsdelsfunktion for nyretransplantationsbehandling og behandling af specielle nefrologiske sygdomme, men da de nefrologiske patienter ofte har andre medicinske lidelser, og da afdelingen også deltager i funktioner på Fælles Akut Afdelingen, er der rig mulighed for en bred uddannelse indenfor det medicinske speciale.

Vores læger er opdelt i teams, der hver arbejder med delopgaver inden for nefrologien med henblik på at sikre et højt uddannelsesniveau. Der modtages primært specialepatienter, men også en mindre andel af alment medicinske patienter fra Fælles Akut afdelingen.

Stillingerne har vagt på tjenestestedet. Vagtlaget består af minimum otte læger. Der er vagtfællesskab mellem de medicinske afdelinger og Hudsygdomme i Sydsporet på Aarhus Universitetshospital, således at reservelæger fra Nyresygdomme varetager akutte opgaver om natten på Infektionsmedicinsk Afdeling. Ved spidsbelastning trækker de vagthavende læger i vagtfællesskabet på hinanden.

Derudover deltager lægen i vagtfællesskab med Fælles Akut Afdelingen.

Afdelingens forskningslaboratorium ledes af klinisk professor i nefrologi, og der er tilknyttet ph.d.-studerende, forskningsårs-studerende og bioanalytikere. Der er således rig mulighed for at deltage i forskningsprojekter af forskelligt omfang både under og efter introduktionsstilling.

Der er til stillingerne tilknyttet en vejleder, og der vil være mulighed for at tilrettelægge et uddannelsesprogram efter dine specielle ønsker og behov.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er betinget af tilfredsstillende autorisation.

Hvis du har lyst til at høre yderligere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Krista Kjærgaard på Krista.Kjaergaard@rm.dk eller på 40 46 00 53, eller ledende overlæge, ph.d., MPA Stinne Kvist på stikvi@rm.dk eller på 78 45 24 00/40 46 03 39.

Ansøgningsfrist den 30. januar 2023.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.