Introduktionsreservelæge, Neurologi, Fys- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup En introduktionsstilling i neurologi ved Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse 01.10.2022. Ansættelse gerne før, evt. efter aftale.    Der er aktuelt 8-9 skiftet vagt fra tjenestested.

Dette job er udløbet

Hvem er vi?
På Regionshospitalet Gødstrup er Neurologisk Afdeling og Fysio- og Ergoterapiafdelingen samlet i én afdeling: Neurologi, Fysio-og Ergoterapi.

Se nogle af vores medarbejdere præsentere afdelingen her.

Afdelingen har 3-6 introduktionsstillinger og 3 hoveduddannelsesstillinger per år i neurologi. Vi har desuden læger i KBU-forløb, og vi har læger i sideuddannelse for psykiatri.

I afdelingen er p.t. 7 overlæger og 8 afdelingslæger samt 10-12 yngre læger.
Neurologi, Fysio-og Ergoterapi er regionens vestlige specialafdeling i neurologi.

Afdelingen består af 26 senge fordelt på et apopleksisengeafsnit med trombolysebehandling samt en integreret TCI-dagklinik, og et sengeafsnit med klassisk neurologi.

Desuden er der et stort, nyt ambulatorium med tilhørende neurologiske klinikker, såvel som daghospital og sub-akut ambulatorium. Der er et tilhørende neurofysiologisk afsnit. Afdelingen har årligt ca. 3.500 overvejende akutte indlæggelser samt ca. 11.500 ambulante konsultationer.

Vi er flyttet til det nye hospital i Gødstrup
Vi flyttede i februar og marts til nye, flotte og moderne rammer i Regionshospitalet Gødstrup, og du vil opleve, at det er nemt at komme hertil, da både toget og motorvejen går lige til hospitalet.

Vi tilbyder
Du vil komme til at arbejde i en afdeling, hvor uddannelse prioriteres meget højt, hvor vi satser på det gode arbejdsmiljø, og hvor vi får gode evalueringer.

Vagtarbejdet
Vores vagtteam består af 2 speciallæger og 2 yngre læger, som arbejder tæt sammen, og hvor der er rig mulighed for supervision.

Superviseret ambulatorium
Vores uddannelseslæger superviseres af en speciallæge inden for de forskellige subspecialer fx epilepsi, demens, neuro-muskulære sygdomme og multipel sklerose.
Til hvert subspeciale er der tilknyttet 3-4 speciallæger, sygeplejersker og yngre læger under uddannelse. I introduktionsstillingen vil du cirkulere i de relevante teams ifølge din uddannelsesplan.

Undervisning og forskning.
Der er planlagt undervisning 3 gange ugentlig og journal club, hvor yngre læger skiftes til at præsentere en artikel. Afdelingen har et tilknyttet forskningsafsnit, hvor man kan få hjælp til at komme i gang med forskning.

Ansøgere er velkomne til at kontakte afdelingen for et besøg.

For yderligere oplysninger kontakt cheflæge Birgitte Sandal på 2122 5787.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 28. august 2022 kl. 23.59.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.