Introduktionsreservelæge, Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup DET ER HISTORISK!

Ansøgningsfrist: 26/08/2022 Regionshospitalet Gødstrup

Akutmedicin er et nyt speciale og du får som introduktionslæge en enestående mulighed for at gå videre med den akutmedicinske specialistuddannelse i en afdeling, der har haft akutmedicinere under uddannelse siden 2013, hvis du efter din introduktionsstilling vælger at søge hoveduddannelse på Gødstrup.

Dertil kommer muligheden for at arbejde i et splinternyt Akuthospital på Regionshospitalet Gødstrup. Et nyt og bæredygtigt hospital, hvor Akutafdelingen skal være den bærende konstruktion.

Vi har en introduktionsstilling ledig pr. 01.09.2022 eller efter aftale.

Som introduktionslæge i Gødstrup vil du få mulighed for at arbejde i en pioner afdeling i akutmedicin, hvor akutkonceptet er tæt på at være helt udrullet december 2022. Du vil således møde ind i et læringsparadis, hvor du vil kunne få erfaring med: skadestuepatienter, medicinske, kirurgiske (herunder organkirurgiske, ortopædkirurgiske og urologiske), psykiatriske, neurologiske, øjenpatienter og børn med akutte mavesmerter.

Vi garanterer, at du får:

  • en varieret hverdag
  • set patienter med sygdomsproblematikker udgående fra samtlige organsystemer
  • udvidet dine lægelige kompetencer og prøvet kræfter med den uafklarede patient i Akutmodtagelsen, udredning og akutbehandling.
  • Du lærer at prioritere og at henvise patienten til det bedst egnede forløb, om det nu er indlæggelse eller ambulant behandling
  • Du vil få indsigt i debriefing, teamledelse, teamsamarbejde. time out, flowstyring og uddannelse gennem forskelige typer af aktiviteter, som du vil få tilbudt herunder ultralydscertificering i basal ultralyd foruden et super spændende kursus i akutmedicin benævnt EMCC.
  • Du vil desuden få tilbudt et vejlederkursus.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en travl hverdag med unik mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller, herunder specifikt:

  • Uddannelsesdage, der indarbejdes i vagtplanlægning (medicinsk ekspert)
  • Vejlederfunktion og superviserende funktion for KBU-læger (samarbejder, akademiker)
  • Gode muligheder for fri til deltagelse i kurser (medicinsk ekspert)
  • Stor vægt på tværfaglighed i Akutmodtagelsen (samarbejder)
  • Kursus i ultralyd
  • Mulighed for forskning
  • Du kommer til at opleve alle fordelene vil at arbejde i mindre teams.

Brobygning til et velovervejet specialevalg
Vi tilbyder en unik chance for at bygge bro mellem dine erfaringer fra det akutte område i basisuddannelsen til din videre karriere. Vi tilbyder dig et arbejde, der giver dig kendskab til og erfaring med den akutte del af næsten alle interne medicinske specialer, organkirurgi, ortopædi samt en stor gruppe af patienter med sygdom fra alle andre kapitler i lægehåndbogen. En introduktionsstilling i Akutmedicin vil ruste dig til at kunne træffe et velovervejet specialevalg og være et godt afsæt til fremtidige specialespecifikke stillinger.

Udvikling og forskning
Såvel klinikkens læger, som ledelse, har fokus på og prioriterer et godt arbejds-, lærings- og uddannelsesmiljø.  Der er morgenundervisning alle ugens hverdage og supervisionsmulighederne er lige ved hånden.

Vores tætte samarbejde med Center for Klinisk Forskning byder på mulighed for mindre og større deltagelse i forskningsprojekter, ligesom vi har en forskningsansvarlig overlæge.

Vi vil, når du starter, være i den heldige position, at vi har 5 Hoveduddannelseslæger og 2 meritlæger i akutmedicin, som du vil kunne spare med og spejle dig i, du kan godt begynde at glæde dig. Desuden har vi en stor gruppe af akutlæger, som er dedikerede i deres akutmedicinske speciale engagement.

Om Akutafdelingen – vi har 

  • 5 HU-læger i akutmedicin
  • 15 speciallæger
  • 1 meritlæger i akutmedicin med geriatri som oprindelig speciale
  • 8 introlæger i akutmedicin
  • 8-10 AP blok læger, pr. 6 måneder
  • 20-24 KBU- læger pr. 6 måneder.

Hvornår?
Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.09.2022 eller efter aftale.

Ansættelse sker på fuld tid og, efter en introduktionsperiode, med deltagelse i mellemvagtsfunktion (tilstedeværelsesvagt) i Akutmodtagelsen.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Kom og hør nærmere
Har ovenstående fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte os – vi står gerne til rådighed for spørgsmål eller eventuelt besøg.

Du kan kontakte Ledende overlæge Dea Kehler på e mail: deasad@rm.dk , mobil: 24841477.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfrist: den 26.08.2022.

Der bliver afholdt ansættelsessamtaler i uge 35.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på goedstrup.rm.dk/job

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.