Introduktionslægestilling eller uklassificeret reservelægestilling, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi En introduktionslægestilling i neurologi eller en uklassificeret reservelægestilling ved Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse 01.12.2022 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Der er aktuelt 8-9 skiftet vagt fra tjenestested.

 Hvem er vi?

På Regionshospitalet Gødstrup er Neurologisk Afdeling og Fysio- og Ergoterapiafdelingen samlet i én afdeling: Neurologi, Fysio-og Ergoterapi.

Afdelingen har 3-6 introduktionsstillinger og 3 hoveduddannelsesstillinger per år i neurologi. Vi har desuden læger i KBU-forløb, og vi har læger i sideuddannelse for psykiatri.

I afdelingen er p.t. 7 overlæger og 8 afdelingslæger samt 10-12 yngre læger.

Neurologi, Fysio-og Ergoterapi er regionens vestlige specialafdeling i neurologi. Afdelingen består af 26 senge fordelt på et apopleksisengeafsnit med trombolysebehandling samt en integreret TCI-dagklinik, og et sengeafsnit med klassisk neurologi.

Desuden er der et stort, nyt ambulatorium med tilhørende neurologiske klinikker, såvel som daghospital og sub-akut ambulatorium. Der er et tilhørende neurofysiologisk afsnit. Afdelingen har årligt ca. 3500 overvejende akutte indlæggelser samt ca. 11500 ambulante konsultationer.

Præsentation af afdelingen

Vi er flyttet til det nye hospital i Gødstrup

Vi flyttede i februar og marts til nye, flotte og moderne rammer i Regionshospitalet Gødstrup, og du vil opleve, at det er nemt at komme hertil, da både toget og motorvejen går lige til hospitalet.

Vi tilbyder

Du vil komme til at arbejde i en afdeling, hvor uddannelse prioriteres meget højt, hvor vi satser på det gode arbejdsmiljø, og hvor vi får gode evalueringer.

Vagtarbejdet

Vores vagtteam består af 2 speciallæger og 2 yngre læger, som arbejder tæt sammen og hvor der er rig mulighed for supervision.

Superviseret ambulatorium

Vores uddannelseslæger superviseres af en speciallæge inden for de forskellige subspecialer fx epilepsi, demens, neuro-muskulære sygdomme og multipel sklerose.

Til hvert subspeciale er der tilknyttet 3-4 speciallæger, sygeplejersker og yngre læger under uddannelse. I introduktionsstillingen vil du cirkulere i de relevante teams ifølge din uddannelsesplan.

Undervisning og forskning.

Der er planlagt undervisning 3 gange ugentlig og journal club, hvor yngre læger skiftes til at præsentere en artikel. Afdelingen har et tilknyttet forskningsafsnit, hvor man kan få hjælp til at komme i gang med forskning.

Ansøgere er velkomne til at kontakte afdelingen for et besøg.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Du kan søge jobbet online på www.ofir.dk ved at klikke på “Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 23. oktober 2022 kl. 23.59.

For yderligere oplysninger kontakt ledende overlæge Birgitte Sandal på 2122 5787.

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg stillingen via “søg job”-knappen.