Introduktionslæge til selvstændig hjerteafdeling – på vej mod Det Nye Akuthospital i Gødstrup Til Hjertesygdomme, Hospitalsenheden Vest søger vi en introduktionslæge i 'Intern medicin' pr. 1. august 2020 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 13/04/2020 Hospitalsenheden Vest

For 3 år siden blev kardiologien udskilt fra Medicinsk Afdeling i Hospitalsenheden Vest og blev en selvstændig afdeling, Hjertesygdomme, med egen afdelingsledelse. Siden da har vi i afdelingen forandret og optimeret på en række områder, og har blandt andet haft stort fokus på uddannelsen af yngre læger.

Organisation og funktion
Aktuelt er vi på afdelingen 10 overlæger og 4 afdelingslæger. Der er fem hoveduddannelsesforløb i kardiologi tilknyttet afdelingen. Herudover har vi løbende 7-8 introduktionslæger ansat, og et varierende antal HU-læger i tilgrænsende specialer, i fokuserede forløb.
Hjertesygdomme er både i Herning og Holstebro.
I Herning er der sengeafsnit med plads til 27 patienter, og deldøgnsafsnit med 9 sengepladser. Modtagelsen af de visiterede akutte kardiologiske patienter i Hospitalsenheden Vest foregår direkte i afdelingen.
Derudover er der en stor ambulant funktion med bla. hjertesvigtsklinik og hjerterehabilitering. Afdelingen har også et stort kardiologisk forskningsafsnit.
Der er invasiv kardiologisk funktion i Herning, hvor Hjerte-laboratoriet er bestykket med to rum til pacemakerimplantation. Desuden er der et billeddiagnostisk center til både Hjerte-CT og Hjerte-MR, og med tæt samarbejde mellem radiologisk og nuklearmedicinsk afdeling
I Holstebro er der en hjerteklinik med aktivitet alle hverdage.

Arbejdstilrettelæggelse
Indenfor det kardiologiske område er der i 2 vagtlag, 1 forvagt med tilstedeværelsesvagt samt 1 bagvagt som enten tilstedeværelse eller boligvagt, alt efter samlede kompetencer. Forvagten  består af introduktionslæger og læger i hoveduddannelsesstilling. Bagvagten/boligvagten består af læger i slutningen af hoveduddannelsesstilling og speciallæger.
Ved ambulatoriefunktioner, stuegangsfunktioner og i de akutte funktioner er der meget tæt tilgang til speciallæger, således at man som introduktionslæge har mulighed for en hurtig og tryg kompetenceudvikling til gavn for patienter, den uddannelsessøgende og afdelingen. Der er fast tilstedeværelse af kardiolog fra 08.00-21.00.

Specielle forhold
I Hjertesygdomme prioriterer vi uddannelse højt. Før start på stillingen aftaler vi foreløbige uddannelsesmål for din ansættelse, herunder om du skal lære at ekkokardiografere. Der afstemnings forventes fra start i de individuelle uddannelsesplaner, og der anvendes fokuserede ophold i ekkosektion og superviseret oplæring i transthorakal ekkokardiografi med brug af kompetence-evaluering.

Ansættelsesforhold
Ansættelse er efter overenskomst mellem Yngre Læger og Danske Regioner. Der gives tillæg efter Ny Løn ved afsluttet ph.d.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: ledende overlæge Troels Niemann, tlf. 30709012

Ved behov for bolig vil HR-afdelingen (tlf. 7843 8658) være behjælpelig.

Du kan søge jobbet online på www.rm.dk/job ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 13. april 2020.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.