I-læge til Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), AUH I-læge stillingsnr.: 6600-21A-52-i-01 Der er tale om en I-stillinger til besættelse fra d. 1. september 2021.

Dette job er udløbet

Der tilbydes:

  • Bred indføring i børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt kompetente, engagerede medarbejdere og høj grad af videndeling
  • Tilknytning til et tværfagligt team med høj grad af tværfagligt samarbejde omkring udredning og behandling
  • Monofaglig vejledning ugentligt
  • Mulighed for individuel og gruppesupervision
  • Mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter
  • Godt arbejds- og uddannelsesmiljø

Team 1 for skolebørn, AUH

Vi søger en læge, som har lyst til at stifte bekendtskab med den almene børnepsykiatri og med lyst til og interesse i at indgå i et tværfagligt ambulant udredningsteam.

 

Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 7-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser,

opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, angstlidelser og funktionelle lidelser.

Der ses ofte komorbiditet i fht. komplekse psykosociale forhold. Afsnittet varetager udredning og behandling på såvel hovedfunktionsniveau (Viborg og AUH) som regions- og højt specialiseret niveau (AUH).

 

Team 1 for skolebørn består af 4 enheder, herunder et sengeafsnit med 8 døgnpladser på AUH, et sengeafsnit med 9 døgnpladser i Viborg, et ambulatorium med 5 ambulante tværfaglige teams på AUH og et ambulatorium med ét ambulant tværfagligt team i Viborg. Stillingen er primært tilknyttet de ambulante tværfaglige teams på AUH. Disse teams består af speciallæger, uddannelseslæger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgiver samt sekretærer.

 

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos afsnitsledende overlæge Merete Juul Sørensen, meresoer@rm.dk tlf. 2162 1301 eller hos afdelingssygeplejerske Anne Nemec, anneneme@rm.dk tlf. 3035 1097.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.

Ledelsen ved BUA har besluttet, at lægerne på BUA, AUH fremover kan indgå i dagtjeneste på hverdage på BUA, Herning. Læger i Team 1 kan ligeledes ved sjældne lejligheder have dagtjeneste i BUA, Viborg.

 

Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på centrets hjemmeside www.bua.rm.dk

Ansøgningsfrist: Søndag d. 4. juli 2021
Ansættelsessamtaler: Torsdag d. 8. juli 2021

Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf– eller word-format.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 7 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Herning samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2020 4.129 eksterne henvisninger og havde kontakt med 12.580 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2020 et nettobudget på 287,5 mio. kr. og pr. 1/1-2021 523 årsværk fordelt på 555 medarbejdere.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Herning flyttes i 2021 til Gødstrup.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.