Er du controller med en økonomichef i maven? Bonnier Healthcare er midt i en rivende udvikling og søger en økonomichef, der har styr på finansafdelingen og lyst til at komme helt tæt på forretningen både strategisk og operationelt.

Dette job er udløbet

Vi er en moderne arbejdsplads, hvor der er mulighed for at få ansvar og vokse med opgaven samtidig med, at vi har fokus på en god work-life balance. Vi udnytter den fleksibilitet, som den digitale verden giver for hjemmearbejde, samtidig med at vi er meget bevidste om, at godt teamwork også kræver, at man trives og har det rart sammen på kontoret.

Arbejdsopgaver:

Som økonomichef i Bonnier Healthcare Danmark får du ansvaret for styring af forretningens nøgletal i form af salgsopfølgning, månedsafslutning, budgetter og prognoser.

I det daglige arbejder du sammen med bogholderi, salgsafdeling, CEO og ledergruppe, som du sparrer med og rådgiver ift. udvikling og optimering af forretningen. Du er den primære kontakt til den nordiske Group Business Controller i Bonnier-koncernen og du har ligeledes ansvaret for eksterne finansielle kontakter som f.eks. revisor, bank og myndigheder.

Din rolle er bred og kræver, at du både har sans for detaljer og det store perspektiv.

Sammenfattet får du ansvar for:

  • Forretningsanalyse og salgsopfølgning
  • Udarbejdelse og præsentation af estimater og resultater
  • En række projekter fra business-cases til spørgsmål ift. årsrapport og strategiske beslutninger
  • Deltagelse i ledergruppe- og bestyrelsesmøder
  • Budgetter og prognoser inkl. præsentation af disse og opfølgning
  • Månedsafslutning, analyse og opfølgning for hvert brands indtægter og udgifter med fokus på lønsomhed
  • Ansvar for udarbejdelse af årsrapport i samarbejde med den eksterne revisor
  • Administrativ HR i form af kontrakter, lønsystem mv
  • Optimering af processer og indkøbsaftaler.

Kvalifikationer:
For at bestride jobbet som økonomichef skal du have erfaring med at håndtere forskellige typer af data, lave forretningsanalyse, udarbejde regnskab og drive budget- og prognosearbejde. Du skriver og taler flydende på dansk og engelsk. Du er kompetent bruger af Excel, PowerPoint og har let ved at sætte dig ind i nye systemer. Du vil stifte bekendtskab med bl.a. Economic og Uniconta, men det er ikke en forudsætning, at du kender dem.

Vi forestiller os at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har nogle års erfaring som fx Business Controller eller relevant revisions/konsulentarbejde

Som person er du:

  •  Analytisk stærk
  •  En god kommunikator med udpræget forretningsinteresse
  •  Struktureret og har styr på deadlines
  •  Selvkørende, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  •  En teamplayer, som får ting til at glide og trives med at skabe fælles resultater

Ansøgningsfrist: Send dit CV Rikke Esbjerg på re@bonnierhealthcare.dk hurtigst muligt. Vi kontakter dig, hvis vi mener, der er match mellem dig og os.

 

Om Bonnier Healthcare Danmark

Bonnier Healthcare er Danmarks førende sundhedsmediehus og gennem vores to brands Netdoktor og Dagens Medicin når vi alle spillere i sundhedsvæsenet: fra læger og sygeplejersker til patienter, pårørende, beslutningstagere og industri. Vores mål er at gøre danskerne sundere ved at oplyse, skabe debat og sprede faglig viden gennem journalistiske medier, opslagsværk, uddannelse og konferencer. 

Sammen med vores nordiske kollegaer er vi i fuld gang med at forfølge en vækststrategi for hele Bonnier Healthcare, som udgøres af 22 forskellige virksomheder i ni lande.I Danmark er vi cirka 35 medarbejdere, der til daglig sidder i dejlige lokaler tæt ved Kongens Have i samme hus som Børsen.