Er du speciallæge i enten Fod- eller Håndkirurgi? Så har du lige nu mulighed for at blive konsulent hos Aleris

Dette job er udløbet

Har du lyst til at være en del af landets største kæde af privathospitaler, som kirurgisk konsulent i enten Fod- eller Håndkirurgi? Vi leder efter konsulenter (fra få til flere timer om ugen), der er kompetente og positive, samt har lysten til at sætte kunden i fokus.

Aleris Herning & Aarhus

Velkommen til Aleris

Du finder din kommende arbejdsplads på Poulsgade i Herning og på Brendstrupgårdsvej i Århus, som er to ud af i alt seks hospitaler, der er fordelt over hele Danmark.

Hos Aleris vil du opleve at blive en del af et fællesskab, som strækker sig over alle vores hospitaler. Det er kendetegnet ved at være ansvarsfuldt og nærværende, og du vil dermed også få fagligt stolte kollegaer. Vi har fokus at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø både for vores kunder og medarbejdere. Du vil blive en del af et arbejdsmiljø, hvor den gode dialog er i centrum, og som bærer præg af gensidig respekt og åbenhed.

Kvalitetsbevidst og kundeorienteret speciallæge

Som konsulent kan du se frem til en hverdag i et meget professionelt team af speciallæger, der understøttes af vores dygtige sygeplejersker og lægesekretærer, der alle har mange års erfaring. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde med forskellige faggrupper.

Vi har brug for konsulenter til vores klinik i Herning og på vores hospital i Århus. Vi foretager forundersøgelser og kontroller på vores klinik i Herning, og operationerne foregår på vores hospital i Århus.

Den ideelle kandidat har speciale inden for Fod- og/eller Håndkirurgi og gerne med et par års erfaring. Vi forventer, at du er fokuseret og nysgerrig samt udfører dit arbejde med empati for kunden.

Hvad kan Aleris tilbyde dig?

Vi tilbyder dig en hverdag, som er fokuseret på klinisk aktivitet præget af kontinuitet. Du vil have kontakten med patienten gennem hele forløbet fra start til slut.
Hos Aleris sætter vi pris på at være fleksible overfor hinanden, og du vil derfor sammen med hospitalschefen planlægge dine arbejdsdage og arbejdstider.

Du skal glæde dig til at blive en del af Aleris.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte Klinikchef, Birgitte Østergaard, pr. e-mail: Birgitte.Ostergaard@aleris.dk eller telefon: 2725 0081.

Lyder dette som et job for dig?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Anvend knappen ”Søg job” til højre. Vi gennemgår løbende ansøgninger og afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Aleris er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder. Aleris tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark. Aleris er ejet af Triton og har en årlig en omsætning på SEK 4,4 mia.

ALERIS I DANMARK

I Danmark er Aleris en af de førende private sundhedsaktører. Udover at drive landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted, har Aleris også et innovativt forretningsben, som fokuserer på at udvikle digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til en bedre kundeoplevelse og effektivisere sundhedsvæsenet. Aleris tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet til det offentlige sundhedsvæsen, forsikringsselskaber og til patienter, der selv betaler for deres udredning og behandling. Virksomheden omsætter for ca. 900 mio. DKK og har ca. 1.300 medarbejdere.