Afdelingslæge til stroke ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital

Dette job er udløbet

En stilling ved Region Midtjylland med tjeneste ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse d. 1. december 2021 eller efter nærmere aftale. Stillingen Stroke-afdelingslæge ønskes besat alt efter kompetencer. Stillingen ønskes besat med en speciallæge i neurologi, der har primær interesse og evner inden for kerneområdet Stroke og/eller neurorehabilitering.

Neurologi tilbyder et engageret og professionelt tværfagligt team, som støtter hinanden i dialogbaseret samarbejde og udvikling. Sammen med de øvrige deltagere i teamet understøtter du undervisning og forskning på højt internationalt niveau.

Dine kolleger og sparringspartnere i de andre kerneområder på Neurologi er alle engagerede og arbejder inden for deres felt ligeledes for at lave gode patientforløb, udvikling og forskning af høj kvalitet. Afdelingen deltager i uddannelse af læger ved Aarhus Universitet og speciallæger i neurologi i Videreuddannelsesregion Nord.

Der tilbydes en stilling tilknyttet kerneområdet Stroke, men det forventes at ansøgerne har interesse for det samlede neurologiske område. For både afdelingslæge- og overlægestillinger, skal der foreligge dokumenterede kompetencer mht. selvstændig varetagelse af trombolyse.

Det forventes at ansøger har et ønske om – og kompetencer til – at yde et aktivt bidrag til arbejdet med at udvikle en universitetsafdeling – både internt på hospitalet i samarbejde med andre afdelinger, og i forbindelse med udviklingen af neurologien på tværs af Region Midt/Nord. Evner i forhold til forskning, kvalitetsarbejde og udvikling vil blive prioriteret.
Det forventes herudover at ansøger har interesse for og lyst til at bidrage til fortsat faglig og organisatorisk udvikling af afdelingens tilbud til patienter sammen med de tilhørende teams.

For ansøgere til stillingen skal der være en interesse for kerneområdet Stroke, samt lyst og evner til at lære at varetage neurovaskulær bagvagtsfunktion inkl. trombektomi-behandling mhp. senere selvstændigt at kunne varetage denne funktionen.

Det forventes at afdelingslæger har aktivitet inden for min. 2 kerneområder eller kliniske funktioner, hvoraf Stroke er den ene.

De læger som ansættes vil indgå i afdelingens neurovaskulære bagvagtslag med max. 30 min. tilkald. Det drejer sig om tilstedeværelsesvagt med efterfølgende rådighedsvagt fra bolig alle ugens dage. Vagtlaget er indtil videre 7-skiftet.

Der henvises i øvrigt til nærmere beskrivelse i funktionsbeskrivelsen.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Trine Tandrup, tlf. nr. 7845 4240.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer kan hentes elektronisk på Region Midtjyllands hjemmeside.

Ansøgningen samt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer (de 7 lægeroller) sendes til ledende overlæge Trine Tandrup via link i bunden.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.