Afdelingslæge/overlæge søges til en stilling i voksenteamet, Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Region Midt Stillingen som afdelingslæge/overlæge i Voksenteamet i Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser er ledig til besættelse 1. januar 2020 eller snarest derefter.

Dette job er udløbet

Som afdelingslæge/overlæge indgår man i BUA´s bagvagtslag. Stillingen kan søges af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri. Der er endvidere mulighed for at søge stillingen som yngre læge under speciallægeuddannelse, som forventes at opnå speciallægeautorisation inden for den nærmeste tid.

Det er vigtigt for os, at du

  • finder vores patientgruppes komplekse og udfordrende udredning og behandling fagligt spændende
  • kan lide at bruge dig selv i en terapeutisk sammenhæng
  • har lyst til at medvirke til at videre udvikle måden vi arbejder på.

Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS)
PKS varetager sammen med Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser, den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af spiseforstyrrelser i hele Region Midtjylland – uanset alder. Afsnittet varetager undersøgelse og behandling på hovedfunktions-, regionsfunktions- og højtspecialiseret niveau. Fundamentet i behandlingen er psykoterapeutisk, og de psykoterapeutiske tilbud er såvel individuelle som i gruppe. Der arbejdes overordnet med en trinvis indsats, hvor standardbehandlingen kan udvides med hjemmebesøg, mestringsgrupper, spiseværksted, daghospital og endelig døgnindlæggelse.

PKS består af ambulatorier lokaliseret i Skejby og Herning, der dækker alle aldersgrupper. Det ambulante tilbud er delt op i tilbud til børn og unge, hvor der primært arbejdes gennem familier og et tilbud for voksne. Vi arbejder med patienten i centrum, med respekt for den enkelte og sikrer reel medinddragelse og medansvar som noget helt grundlæggende. Der er løbende ca. 500 patienter i behandling.

Der er ansat følgende faggrupper: læge, sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut og diætist, svarende til i alt 48 fuldtidsstillinger.

Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige og erfarne kolleger i et tværfagligt miljø
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Længerevarende psykoterapeutiske forløb både individuelt og i gruppe
  • Samarbejde med såvel læger som andre faggrupper med lang erfaring med spiseforstyrrede
  • Gode muligheder for at deltage i efteruddannelseskurser
  • Godt kollegialt sammenhold
  • Mulighed for fleksibilitet og selvstændighed med hensyn til opgaveplanlægning
  • Gode muligheder for at indgå i forskningsprojekter
  • Samarbejde på tværs af andre afsnit i BUA.

Ansøgers kvalifikationer

  • Speciallæge i relevant speciale som børne- og ungdomspsykiatri eller psykiatri, i forhold til at varetage de psykiatriske og somatiske problemstillinger spiseforstyrrede kan have eller yngre læger under videreuddannelse, som forventes at opnå speciallægeautorisation i 2019 eller i første del af 2020.
  • Ansøger skal besidde overblik og gode samarbejdsevner, samt lyst og evne til at arbejde med at sikre gode arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe – samt være inspirerende og igangsættende.
  • Ansøger skal have interesse for at tilegne sig viden eller have viden om spiseforstyrrelser, herunder den medicinske, ernæringsrehabiliterende og psykoterapeutiske behandling.
  • Ansøger skal helst have eller være i gang med en psykoterapeutisk uddannelse, eller have lyst til at gå i gang med en psykoterapeutisk uddannelse, som er relevant for behandling af voksne med spiseforstyrrelser. Der ønskes at ansøger, skal kunne eller på sigt vil kunne supervisere/vejlede egne og andre faggrupper.
  • Ansøger skal gerne have undervisningserfaring.

Hovedarbejdsopgaver:

  • Udredning af spiseforstyrrelser og psykiatriske komorbide tilstande
  • Bidrage med en speciallægefaglig vinkling i forbindelse med somatiske vurderinger og henvisninger til somatikken i samarbejde med yngre læge
  • Terapeutiske forløb med mulighed for at få supervision af psykoterapeutiske forløb ved godkendt supervisor psykoterapi.
  • Håndtere blodprøvesvar og EKG´er for patienterne sammen med de øvrige læger
  • Deltagelse i konferencer og relevante supervisions fora
  • Varetage evt. medicinsk behandling.
  • Indgå i BUA´s bagvagtslag

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger. Der er mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg.

Du vil evt. skulle varetage konsulentfunktioner i forhold til regionale sociale døgninstitutioner, som er tillagt afsnittet.

Yderligere oplysninger
Afsnitsledende overlæge Michala Høgsgaard tlf. 2169 4568, mail: mihoeg@rm.dk (kan evt. kontaktes udenfor almindelig arbejdstid ved at sende en sms til ovenstående telefonnummer, så ringer jeg tilbage når muligt)
Afdelingssygeplejerske Malene Coulthard tlf. 2920 8513, mail: Malene.Coulthard@rm.dk

Ansøgningsfrist: 24. november 2019

Ansættelsessamtaler: 9. december 2019

Læs mere om BUA herunder funktionsbeskrivelse Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center/ledige job.

Yderligere beskrivelse af Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser findes på www.spiseforstyrrelser.net

Udover en kort motiveret ansøgning bedes ansøger udfylde skema til faglig bedømmelse. Besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren.

Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt. autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf eller word-format.

Om Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA udgøres af i alt 7 kliniske afsnit, der tilsammen varetager den hospitalsbaserede udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykiske forstyrrelser og sygdomme samt voksne med spiseforstyrrelser i Region Midt. De 7 afsnit er fordelt på 3 matrikler beliggende i Herning, Viborg og Skejby. Nogle afsnit dækker flere matrikler. Herudover er der et forskningsafsnit.
I børne- og ungdomspsykiatrien arbejdes tværfagligt i teams med læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Udredning foregår ved samtaler, interviews, observation og lægelige og psykologiske undersøgelser. Behandling foregår ved vejledning, psykoedukation, psykoterapi og medikamentel behandling. Der er et tæt samarbejde med patienternes private og offentlige netværk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.