Afdelingslæge og overlæge

Dette job er udløbet

Afdelingslæge og overlæge til Socialmedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus – samfundsmedicin, almen medicin og arbejdsmedicin.

To af vores kollegaer har søgt andre udfordringer. Vi søger derfor en afdelingslæge og en overlæge til Socialmedicinsk Ambulatorium pr. 1. januar 2023 eller efter aftale.

Hvem er vi?

Socialmedicinsk Ambulatorium (også kaldet Klinisk Funktion) blev etableret i forbindelse med reformerne på førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet og er en del af Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Kerneopgaven i Klinisk Funktion er sundhedsfaglig vurdering og rådgivning ud fra forståelse af patientens helbredsmæssige, sociale og psykiske forhold. Formålet er at vurdere, hvordan den enkeltes helbred er foreneligt med at varetage et arbejde samt pege på evt. yderligere behandlings- og rehabiliteringsmuligheder med henblik på – i samarbejde med kommunerne – at understøtte en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vores sundhedsfaglig rådgivning giver vi, dels ved som sundhedskoordinator at deltage i de kommunale rehabiliteringsteam i regionens 17 kommuner, og dels ved i ambulatoriet at se borgere med komplekse problemstillinger til samtale og undersøgelse ved en socialmedicinsk helbredsvurdering.

Hvem er du?

Vi søger speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin eller arbejdsmedicin, gerne med erfaring med socialmedicin, som med kvalifikationer, erfaring og engagement vil bidrage til at styrke og videreudvikle den socialmedicinske enhed.

For at komme i betragtning som overlæge, skal du derudover have væsentlig socialmedicinsk erfaring og have høj faglighed indenfor det socialmedicinske område – herunder rehabilitering, arbejdsfastholdelse, vurdering af funktionsevne i forhold til arbejde og uddannelse samt erfaring med rådgivning af og samarbejde med kommuner.

Vi forventer, at du er god til at samarbejde, kan arbejde tværfagligt og har gode kommunikationsevner, mundtligt som skriftligt. Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidigt være engageret i afdelingen.

Vi lægger vægt på samfundsmedicinsk og klinisk erfaring samt kendskab til sundhedsvæsenet generelt. Gerne tillige erfaring med socialmedicinsk arbejde – f.eks. attester eller anden samarbejde med kommuner, rehabilitering og arbejdsfastholdelse. Vi prioriterer ansøgere med interesse i og evne til at bidrage til afdelingens uddannelse, forskning, kvalitetsudvikling og anden vidensdeling.

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, varetager arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland. Afdelingen har knap 60 medarbejdere.

Den lægelige stab har samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund, heraf ca. 12 uddannelsessøgende læger indenfor samfundsmedicin og arbejdsmedicin. Derudover er vi lægesekretærer, psykiatere, psykologer, neuropsykolog og en socialfaglig konsulent samt forskere.

De to specialer, arbejdsmedicin og socialmedicin, har egne opgaver, møder og konferencer, men har også tæt samarbejde med fælles lokaler, sparring, møder, konferencer og udviklingstiltag samt fælles konference én gang ugentlig. Idet der til afdelingen er tilknyttet et professorat, er forskningsaktiviteter en naturlig del af dagligdagen. Afdelingen deltager løbende i lægers videreuddannelse i samfundsmedicin og arbejdsmedicin.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende på Holbæk Sygehus tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone og spændende arbejdsopgaver, hvor du vil få mulighed for at sætte dine faglige kvalifikationer i spil i en afdeling med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.

Vi har daglig socialmedicinsk konference, men også løbende kollegial sparring. Vi har tradition for at løfte i flok, støtte hinanden og udvikle os i fællesskab. Vi er bevidste om, hvor vigtig en opgave vi udfører, hvilket gør den meningsfuld og værdiskabende. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt. Der er endvidere mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver fleksibelt inklusiv mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi prioriterer, at arbejdet hænger bedst muligt sammen med dit familie- og fritidsliv.

Ansøgning

Ansøgningen skal indsendes via linket på www.regionsjaelland.dk.

Ansøgningen skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring og uddannelse inden for de syv lægeroller, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Ansættelse som overlæge forudsætter opfyldelse af kravene i den faglige bedømmelse som overlæge, herunder kvalifikationer og erfaring med socialmedicinsk arbejde, rehabilitering og arbejdsfastholdelse på overlægeniveau og minimum fem års ansættelse som speciallæge eller alternativt dispensation for denne regel, jf. retningslinjer fra Region Sjælland.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er vagtfri fuldtidsstillinger på 37 timer, men deltidsstilling er også en mulighed. Stillingen indebærer som nævnt udefunktion i form af deltagelse i kommunale rehabiliteringsmøder. Det aftales undervejs, hvilke kommuner du skal tilknyttes. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:

  • Cheflæge Ann Lyngberg.
  • Ledende overlæge, specialeansvarlig Henrik Torp Greiffenberg.
  • Stillings- og funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos afdelingsledelsessekretær Annette Brix Roed abro@regionsjaelland.dk
  • Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling: tlf.nr. 59 48 98 52

Ansøgningsfrist d. 26.10.2022

Samtaler d. 07.11.2022

Kontaktperson(er):
Navn: Ann Christine Lyngberg
Stilling: Cheflæge
Email: alyng@regionsjaelland.dk

Navn: Kate Esbjerg Jensen
Stilling: Spec.ansv. overlæge ml.
Email: katej@regionsjaelland.dk

Navn: Henrik Torp Greiffenberg
Stilling: Specialeansvarlig overlæge
Email: htg@regionsjaelland.dk

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.