Afdelingslæge i Intern medicin: Kardiologi Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens Besættelse 1. januar 2022 eller efter aftale.

Dette job er udløbet

Vil du være med til at videreudvikle et af Danmarks mest effektive kardiologiske afsnit?

Afsnittet består aktuelt af 5 kardiologer, der søges udvidet til 7. Afsnittet er travlt med fokus på klinik og effektive patientforløb, hvor en del af dine opgaver vil være at bidrage til at afprøve og udvikle nye måder at organisere sig på, eksempelvis har vi senest etableret geriatrisk stuegang på de mest komplekse kardiologiske patienter. Ledelsesstrukturen er flad med gode muligheder for at sætte sit præg på afsnittet.

Om stillingen
I Medicinsk Afdeling fokuseres der på faglig kvalitet og udvikling i en kultur præget af faglighed, tillid, respekt og humor. Vi tilbyder

  • en speciallægegruppe hvor fagligt fællesskab og samarbejde prioriteres
  • en flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag
  • mulighed for at indgå i ‘subspeciale’ teams med ansvar og indflydelse
  • et godt tværfagligt miljø på Medicinsk Afdeling
  • en afdeling hvor vores samarbejde med både interne og eksterne partner vægtes højt

Afdelingslægen deltager sammen med afdelingens øvrige speciallæger i stuegang i weekend og på helligdage. Stillingerne indeholder mulighed for beredskabsvagt.

Kvalifikationer og kompetencer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: Kardiologi. Vi søger en speciallæge der er engageret og dedikeret og som ønsker at indgå i vores kardiologiteam hvor både monofaglig- og tværfaglig udvikling er i fokus. En speciallæge som

  • er handlekraftig og beslutningsdygtig
  • har evne til at arbejde struktureret med forbedringstiltag
  • har fleksibilitet og gode samarbejdsevner samt evne og lyst til tværfagligt teamarbejde
  • har kendskab til almen praksis og interesse i at fremme sektorsamarbejdet
  • er motiveret for at indgå i tæt samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger om videre udvikling af de kardiologiske funktioner
  • har gode faglige og sociale kompetencer
  • har fokus på videreuddannelsen af yngre læger og sygeplejersker inden for kardiologien.

Lidt om afdelingen og hospitalet:
Det hjertemedicinsk afsnit består af både en dynamisk og velfungerende sengeafdeling og en stor ambulant funktion. Hjertemedicinsk sengeafsnit består af 22 telemetriovervågede senge og en DC klinik, desuden en akut hjerteklinik, primært til AKS og akutte AFLI patienter. Vores ambulante funktion består af AFLI klinik, AK/VTE- klinik, hjertesvigt klinik samt et stort EKKO/TEE ambulatorium. Vi har desuden en velfungerende hjerte-CT sektion. Team tankegangen er en meget vigtig søjle af vores arbejde og vores tværfaglig samarbejde er veletableret. Vi har blandt andet 3 erfarne ekko-sygeplejersker og en fjerde er under oplæring. Der er dagligt tilknyttet en ekkosygeplejerske til sengeafsnittet og akut hjerteklinik.

Der er i øjeblikket ansat 5 speciallæger og vi har 3 HU læger i kardiologi. Det forventes at du deltager løbende i undervisning og supervision samt forskning. Afdelingen har medicinstudenter fra hjerte-lunge-kar og inflammations semestret og disse er naturligvis også en del af hverdagen.

Regionshospitalet Horsens er Region Midtjyllands sydligste akuthospital. Hospitalet er kontakthospital for Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.

Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter. Afdelingen har 3 sengeafsnit med i alt 68 sengepladser plus 8 årstidsvarieret sengepladser, et dagafsnit i tilknytning til sengeafsnittet samt der foregår stor ambulant virksomhed. Medicinsk Afdeling dækker specialerne endokrinologi, kardiologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi, og der er tilknyttet en Dialyseklinik som drives i samarbejde med Aarhus Universitetshospital.

Akutte patienter modtages hovedsageligt via hospitalets Akutafdeling. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.

Undervisningsforpligtelse
Medicinsk Afdeling er klassificeret til 15,5 hoveduddannelsesforløb i intern medicin – heraf 3 i kardiologi, 6 i almen medicin samt 13 introduktionsstillinger og 4 KBU-læger.  Det påhviler vores nye kolleger at deltage i uddannelsen af disse læger. Herudover undervise medicinstuderende og Medicinsk Afdelings eget personale.

Der er mulighed for at deltage i forskningsarbejde.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.  Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Ansøgningen og anden dokumentation uploades elektronisk.

Ansøgningsfrist: 14-11-2021
Ansættelsessamtaler: forventelig 01-12-2021

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til ledende afdelingslæge Thomas Hahn, tlf. 7842 6652

Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.regionshospitalet-horsens.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.