Administrerende direktør – Filadelfia

Dette job er udløbet

Vil du være en del af Filadelfias ambition om at være førende indenfor epilepsi og erhvervet hjerneskade? Kan du genkende dig selv i organisation, hvor fokus er på hjernen – med hjertet og med kerneværdier som helhedssyn, respekt og nytænkning? Så er det måske dig vi leder efter?

Filadelfia søger en ny administrerende direktør, som vil være en del af en organisation med stærke værdier, store ambitioner og lange stolte traditioner. En spændende og vigtig post, som giver mulighed for et alsidigt direktørjob i en organisation, der igennem 127 år har haft den vigtige ambition om at gøre en forskel for patienter, beboere, klienter og deres familier gennem et stærkt fagligt og medmenneskeligt fokus – og stadigvæk har det.

Opgaven

Som administrerende direktør skal du bygge videre på Filadelfias styrkepositioner og være ansvarlig for at udvikle strategier sammen med bestyrelsen og implementere de strategiske beslutninger med hele organisationen som medspillere. Herudover er en af dine vigtigste opgaver at sikre en professionel og effektiv daglig drift og en sikker økonomistyring af hele Filadelfia. Samtidig skal du sætte Filadelfia på dagsorden i en tid, hvor specialiseringen bliver større og større samtidig med, at der er et stigende fokus på helhedssynet for den menneskelige trivsel.

Du skal have visioner for den fortsatte udvikling af Filadelfia og være orienteret mod at understøtte Filadelfias forskningsmæssige styrkeposition. Du skal finde løsninger, der tydeligt peger ind i fremtiden, så Filadelfia også om 5 år er en central aktør i såvel den det danske sundhedsvæsen som på socialområdet. Herunder skal du bidrage til at skabe engagement, der rækker ud over Filadelfia, både for samarbejdspartnere, patienter og pårørende og gøre det tydeligt, at Filadelfias kerneopgave ikke kun er den højtspecialiserede behandling, men også den inddragende, helhedsorienterede og menneskecentrerede tilgang, som er unik for Filadelfia.

Personen

Vi forventer at du har en sundhedsvidenskabelig/sundhedsfaglig uddannelse eller anden relevant akademisk uddannelse som f.eks. cand.scient.pol., cand.polit., eller cand.oecon., suppleret med en relevant lederuddannelse. Hertil har du solid erfaring med ledelse – i særdeleshed ledelse af ledere og ledelse af forskellige fagligheder herunder specialister og højtuddannede – samt erfaring med driftsledelse, økonomistyring og servicering af en bestyrelse.

Som person er du åben og udadvendt med en naturlig hang til at opbygge og pleje netværksrelationer. Du er samspilsorienteret i opgaveløsningen med en tillidsfuld og delegerende ledelsesstil og med respekt for organisationens ledelsesrum. Vi ser gerne, at du er en kommunikativ kulturbærer, der er ambitiøs på Filadelfias vegne, og med respekt for organisationens stærke fagligheder, traditioner og værdier.

Ansøgning

Du kan læse mere om stillingen og Filadelfia i stillings- og kompetenceprofilen.

Ansøgningsfrist: søndag den 7. april 2024

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand, Leif Vestergaard Pedersen på tlf. 21 24 23 16, sundhedsfaglig direktør, Mads Henrik Ravnborg, på tlf. 20 86 54 47 eller ved Malene Højsted Kristensen, MUUSMANN A/S på tlf. 22 22 21 60

Tiltrædelse: 1. juni 2024

I forbindelse med ansættelsen indhentes offentlig straffeattest.