1-årig uklassificeret reservelægestilling ved Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital søger en reservelæge i en uklassificeret 1-årig stilling med start 1. november 2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Dette job er udløbet

Vi tilbyder en stilling indenfor den almene og højt specialiserede behandling af kirurgiske sygdomme.

Mave- og Tarmkirurgi varetager hele den øvre og nedre gastrointestinale kirurgi samt akut- og traumekirurgi.

Vi kan tilbyde

  • egne ambulatoriedage med fokus inden for egne interesseområder (galdevejssygdomme, refluks, kontrolforløb efter canceroperation, proktologiske lidelser, stomiproblemer)
  • stuegangsarbejde på afdelingen, berøring med brede problemstillinger relateret til både akutte og kroniske patienter, herunder også den postoperative pleje
  • oplæring i minimum mindre kirurgiske og endoskopiske procedurer/indgreb f.eks appendektomi og gastroskopi samt lap. chol.
  • stort flow af akutte kirurgiske patienter, og rig mulighed for oplæring i vurdering/gennemgang og udredningsplan.

Der er to mellemvagts- og et bagvagtslag i tilstedeværelsesvagt og desuden et bag-bagvagtslag i tilkaldevagt. Det forventes, at du skal indgå i mellemvagtslaget. Vagten er delt (toskift) på både hverdage og i weekend og helligdage.

Har du behov for yderligere information om afdelingens uddannelsesmiljø, kan du se seneste inspektorrapport fra forår 2019 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger og nærmere beskrivelse af stillingens indhold kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig overlæge Charlotte Buchard på 2044 7004 eller på chanoe@rm.dk.

Ansøgning samt relevante bilag skal være modtaget senest den 27. september 2021.

Søg stillingen via “Søg job”-knappen

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.