Kombinationsbehandling med lægemidlet Anoro (umeclidinium /vilanterol) fra GlaxoSmithKline giver ingen væsentlig forbedring af KOL-behandlingen. Det skriver Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) i en præparatanmeldelse. Anoro kombinerer en langtidsvirkende muskarinreceptorantagonist (LAMA) med en langtidsvirkende beta2-agonist (LABA), og er godkendt til indikationen bronkodilaterende vedligeholdelsesbehandling til symptomlindring hos voksne patienter med KOL. I anmeldelsen skriver IRF, at Anoro sammenlignet med placebo giver en klinisk relevant forbedring af lungefunktion, dyspnø og livskvalitet. Til gengæld mener IRF ikke, at det generelt er muligt at vurdere,...