Sundhedsministeriets notat er en opsummering af de nye reguleringsmæssige rammer for almen praksis, der vil være gældende efter vedtagelse af ny lovgivning om almen praksis.
Notatatet består af 12 punkter, hvoraf det sidste beskriver »handlemuligheder hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med PLO efter vedtagelsen af nye reguleringsmæssige rammer«. Formålet med dette punkt er, at der på forhånd skal skabes »enighed om hvilke handlemuligheder, der kan bringes i spil, såfremt lægerne foretager konfliktskridt«.
Notatet beskriver fem mulige fem mulige konfliktskridt rangeret efter konsekvenserne for patienterne, det øvrige sundhedsvæsen og den offentlige økonomi:
- Passivitet: Hvor det trods rimelige indrømmelser fra RTLN ikke er muligt inden fristen (fx 1. april 2014 eller inden sommerferien 2014) at indgå en ny aftale med PLO.
- Øget henvisning til specialiseret behandling: PLO/lægerne behandler færre selv og henviser flere til det specialiserede sundhedsvæsen. Konsekvensen heraf kan være øgede offentlige udgifter (til f.eks. sygehus og speciallæger) udover, hvad der kan forklares med ændringer i sygdomsbilledet og øget pres på sygehusvæsenet.
- Forringet service: Hvor PLO/lægerne fx reducerer tilgængeligheden og servicen for patienterne.
- Lægerne arbejder udenfor overenskomsten/lovgivningen: Vælger lægerne at arbejde uden for lovgivningen (og dermed overenskomstens rammer), vil konsekvensen være opkrævning af brugerbetaling fra patienterne, som ikke kan refunderes af det offentlige, hvilket vil øge presset på regionernes vederlagsfrie beredskab.
- 5. Arbejdsnedlæggelse: Hvor PLO/lægerne kollektivt nedlægger alt arbejdet, hvilket vil påvirke behandlingen af patienterne og øge presset betydeligt på regionernes vederlagsfrie beredskab.
Notatet beskriver tre forskellige reaktioner, som de regeringen kan tage i brug alt efter, hvor alvorlige konsekvenser en konflikt i almen praksis medfører.
Det kan således være:
Stramning af konfliktbekendtgørelse:
»Sundhedsministeren kan med hjemmel i den nye sundhedslov udstede en konfliktbekendtgørelse, der bl.a. aflyser PL-reguleringen (det bemærkes, at en automatisk PL-reguleringer er ukendt på det ’almindelige’ overenskomstområde mellem arbejdsmarkedets parter) af lægernes honorarer i en konfliktperiode og nedsætte honorarerne, hvis lægerne i betydelig grad øger aktiviteten mere end, hvad der kan forklares med sygdomsbilledet. Tiltaget kan f.eks. tages i brug, hvis forhandlingerne trækker ud eller PLO foretager konfliktskridt, som øger de offentlige udgifter,« hedder det i notatet.
Loft over honorarer:
»Lægerne kan ikke tvinges til at arbejde indenfor de lovgivningsmæssige rammer, men kan vælge at behandle patienter ’helt privat’ mod fuld egenbetaling for patienterne. Det skal derfor undersøges, om der ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn kan fastsættes regler, der regulerer Isætter loft over egenbetalingen. Tiltaget kan derfor være relevant at bringe i spil, hvis en stor gruppe læger vælger at arbejde uden for de lovgivningsmæssige rammer og derfor opkræver brugerbetaling,« skriver ministeriet i notatet.
Fjernelse af PLO’s forhandlingsmonopol:
»I tilfælde af, at PLO efter betydelige indrømmelser og et meget langstrakt forhandlingsforløb fortsat er helt uden for rækkevidde i forhandlingerne, eller hvis PLO koordinerer længerevarende landsdækkende strejker, massive henvisninger eller andre dramatiske konfliktskridt, som når et niveau, hvor de truer sundhedsvæsenets stabilitet og bæredygtighed i betydeligt omfang, kan det kommunikeres, at RLTN fremadrettet ikke betragter PLO som en mulig forhandlingspart. I det øjeblik det signaleres, at PLO ikke længere betragtes som forhandlingspart, vil Konkurrencelovgivningen som udgangspunkt sætte grænser for PLO’s virke og lægernes mulighed for at handle kollektivt. PLO vil herefter blive en normal brancheforening. Eftersom forhandling og håndhævelse af overenskomster er PLO’s raison d’etre, udgør løsningen samtidig en betydelig tilskyndelse for PLO til at indgå aftale, før denne situation opstår,« lyder det i notat.
Hvis PLO på trods heraf ikke ønsker at indgå aftale, beskriver notatet, at løsningen kan kombineres med disse tiltag:
- Individuel forhandling: Alle interesserede læger tilbydes at få sit gamle ydernummer tilbage mod, at de indgår en standardkontrakt, som indeholder vilkår, der imødekommer RLTN’s forhandlingskrav. Såfremt en læge ikke inden en frist indgår en kontrakt med RLTN, vil vedkommende læge miste retten til offentligt tilskud til levering af lægeydelser og samtidig vil lægen miste sin goodwill, som i gennemsnit udgør 1,1 mio. kr. pr. læge. Såfremt en kontrakt afvises, kan ydernummeret herefter afhændes til andre interesserede.
- Permanent detailregulering: Sundhedsministeren fremsætter lovforslag til Folketinget om fastsættelse af honorarerne og ydelserne i sundhedsloven (uden udløbsdato). Reglerne i lovgivningen vil gælde de lægeklinikker, som havde ydernummer før konflikten. Det vil altid være muligt at ’deregulere’ sektoren igen og indgå en ny aftale med de enkelte læger.«
