Professor, overlæge, dr. med. Helle Krogh Johansen, har længe drømt om at udvikle strategier til at opdage og bekæmpe persisterende bakterier – det vil sige dem, der kan udløse vedvarende infektioner. Og nu har hun endelig fået chancen takket være en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 60 mio. kr. Midlerne skal helt konkret gå til en ny forskningsenhed i persisterende bakterieinfektioner, som er svære at behandle med antibiotika, og som udgør et af de største sundhedsproblemer globalt. Selv om hun er professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, kommer forskningsenheden til at blive huset af Center for Biosustainability på DTU.

»Jeg vil bruge pengene til at forske i persisterende bakterielle infektioner, det vil sige infektioner, som vi ikke er gode til at få udryddet med antibiotika. Til at begynde med er bakterierne ofte følsomme over for antibiotika. Problemet er, at de hen ad vejen bliver resistente,« siger Helle Krogh Johansen.

Det tyder på, at de persisterende bakterier har særlige egenskaber.

»De persisterende infektioner er interessante, fordi bakterierne kan noget andet end de øvrige bakterier. Det, vi skal finde ud af, er, hvad de så kan,« siger hun.

Tandlæge for flodheste

At Helle Krogh Johansen en dag skulle blive professor inden for et så højt profileret felt på Rigshospitalet lå ikke i kortene, da hun var en lille pige. Drømmen dengang var at blive tandlæge. Men den drøm blev slukket den dag, hvor hun skulle opereres for sin skelen. Da øjenlægen hørte, hvad hun ville, udbrød han, at hun med de øjne da vist kun kunne blive tandlæge for flodhestene i zoo. Hovedet fejlede ikke noget, så Helle Krogh Johansen besluttede sig for at gå lægevejen.

»Da jeg skulle i turnus, var det imidlertid så svært at få job, at jeg måtte forlade København og tage helt til Frederikshavn. Men jeg tog afsted med visheden om, at jeg havde gode muligheder for at komme tilbage. For da jeg fik topkarakter i pædiatri, sagde eksaminatoren til mig, at han gerne ville ansætte mig på sin pædiatriske afdeling på Rigshospitalet, når min turnus var overstået. Sådan fik jeg et vikariat på hans afdeling,« siger Helle Krogh Johansen.

Vikariat åbnede døren 

Da Rigshospitalet på det tidspunkt var ramt af en sparerunde, var det sin sag at få vikariatet forlænget. Så hun klagede sin nød til sine kolleger, der opfordrede hende til at banke på døren til overlæge Christian Koch, som var ankermand på en lang række forskningsprojekter. Inden hun havde fået set sig om, var hun blevet involveret i et af hans studier om cystisk fibrose.

»Det var kort før, at man fandt genet for cystisk fibrose. Og da vi havde en masse klinikdata, kunne vi umiddelbart efter, at genet blev identificeret, skrive en artikel om sammenhængen mellem genet og klinik. Det var min første rigtige videnskabelige artikel, som strøg direkte i Lancet,« siger hun.

Med tiden blev hun hvirvlet mere og mere ind i behandling af cystisk fibrose.

»På børneafdelingen på Riget gik det op for mig, i hvor høj grad børn med cystisk fibrose havde brug for hjælp. Her kunne man som læge virkelig gøre en forskel,« siger hun.

Hendes samspil med børnene gjorde det tydeligt for hende, i hvor høj grad en bakterie-udløst lungeinfektion ødelægger livet for en patient med f.eks. cystisk fibrose. Det førte hende til klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet, hvor hun skrev disputats om Pseudomonas-bakterier. Og det område har hun efterfølgende holdt fast i som først speciallæge, siden overlæge og så professor.

»Jeg kan jo ikke siges at have haft meget fantasi, for uanset titel har jeg beskæftiget mig med dette felt, så længe jeg kan huske tilbage. Mikrobiologien er utroligt spændende, da den berører os alle. Især er den spændende fordi bakterier er lige så forskellige som mennesker. Jeg interesserer mig både for de bakterier, der er følsomme over for antibiotika og dem, der ikke er, da begge typer kan være kilde til persisterende infektioner,« siger hun.

På jagt efter markører

I 2013 fik hun et klinisk forskningsstipendium fra Novo Nordisk Fonden, og de penge brugte hun til at lave hel-genoms-sekventeringer af Pseudomonas-bakterierne. Håbet var at finde nogle markører, der kunne fortælle, hvordan man kunne få bugt med bakterierne.

»Men disse markører har jeg ikke endegyldigt fundet endnu. Så det, vi nu vil med den nye bevilling, er at gå skridtet videre ved at studere bakterierne i det miljø, som ligner det naturlige miljø i lungerne frem for blot at observere dem i en petriskål,« siger Helle Krogh Johansen.

Planen er at studere, hvordan persisterende bakterier agerer og udvikler sig i forskelligt væv – det gælder persisterende lungeinfektioner, som f.eks. cystisk fibrose, KOL, kroniske sår samt mavesår pga. Helicobacter pylori.

»Fælles for disse sygdomme er, at de persisterer – de bliver kroniske. Og problemet er, at vi ikke har nogen gode dyremodeller til at finde ud af hvorfor. Så det, vi gerne vil bruge, er menneskeceller, der stadig har bibeholdt sin stamcellefunktion, så det kan uddifferentiere sig og skabe små tredimensionelle strukturer – organoider – der minder meget om det væv, der f.eks. findes nede i lungerne,« siger hun.

Nøglen ligger i generne

Idéen er at høste celler fra en given patient via f.eks. en lungeskyldning og efterfølgende inficere de kunstigt skabte organoider med patientens egne bakterier.

»Vi vil gerne afdække, hvad det er bakterien udtrykker i sine gener, siden den ikke bliver udryddet af antibiotika. Hvad er det, der gør, at den hænger fast,« siger hun og uddyber:

»Det siger ikke så meget at undersøge bakteriernes opførsel i en mus eller en rotte, men hvis vi kan undersøge det i væv fra den samme patient, hvori vi oven i købet kan undersøge patientens egne bakterier, så nærmer vi os noget, der næsten hedder personlig medicin,« siger Helle Krogh Johansen.

Forskningen vil ikke bare være håndholdt, men også inddrage kunstig intelligens, hvor computere, der er ferme til mønstergenkendelse, bliver bedt om at identificere mønstre i gener og væv. Også det vil forhåbentlig føre til, at hun og hendes kolleger på sigt vil finde markører for de bakterier, der bliver hængende.

»Infektioner, der er udløst af persisterende bakterier, er i vækst og forstyrrer millioner af mennesker i verden. Tænk hvis vi kunne finde ud af, hvad bakterierne genetisk udtrykker, når de indleder en infektion – det ville betyde, at vi straks kunne igangsætte den optimale behandling for den enkelte patient. Det kan ikke bare øge livskvaliteten, men redde mange menneskeliv verden over,« siger Helle Krogh Johansen.