Patienter med svær nældefeber kan se frem til noget af en omvæltning i behandlingen af deres sygdom. Ifølge ledende overlæge og professor på allergicentret ved Odense Universitetshospital, Carsten Bindslev-Jensen, vil præparatet Xolair gøre underværker.

»Xolair er tidligere brugt til astmapatienter, men får også indikationen nældefeber senere på året. Op mod 90 pct. af patienter med nældefeber kan vi behandle med almindelige antihistaminer, men den sidste gruppe med svær nældefeber har vi ikke kunnet hjælpe. Men det kan vi nu, og fra tidligere at have været invalideret af sygdommen bliver patienterne stort set symptomfrie og kan leve et normalt liv,« siger Carsten Bindslev-Jensen, der alene på Odense Universitetshospital vil behandle flere hundrede patienter om året med svær nældefeber.

Ulempen er, at Xolair er dyrt, og at patienterne skal komme hver 14. dag på hospitalet til behandling, lige indtil symptomerne går væk.

Med et lidt længere perspektiv kommer der ifølge Carsten Bindslev-Jensen vacciner til flere forskellige former for føde-vareallergi.

»Selv om det nok varer fem år, før vi har den første vaccination, så er der tegn på, at vaccinationer for bl.a. nøddeallergi bliver en realitet. Og det vil især kunne hjælpe patienter, der får anafylaktisk shock efter at have spist nødder. De vil ikke kunne spise Nutella til morgenmad, men deres nøddeallergi vil ikke være livstruende,« siger han.

På pollenområdet har Grazax tidligere vundet indpas, og der skulle ifølge Carsten Bindslev-Jensen være tilsvarende sugetabletter på vej til behandling af birk- og støvmideallergi.

»Men det er de relativt få lyspunkter på et område, som for 10 år siden havde meget mere fart på. Der kommer selvfølgelig nyheder som bl.a. Xolair, men ikke noget, der er epokegørende. Det er forfininger af allerede etablerede produkter,« siger Carsten Bindslev-Jensen. 

Inden for astmamedicinen ser det helt skidt ud med nyhederne, siger Hans Bisgaard, professor og leder af og overlæge ved Dansk BørneAstma Center på Gentofte Hospital.

»Udviklingen i måderne at behandle astma på for både børn og voksne har i virkeligheden været katastrofalt stille. Der er tjent bunkevis af penge på området, og mange er kanaliseret over i forskning og udviklingen af nye metoder. Men stort set intet er sket,« siger Hans Bisgaard.

De tre paradigmer i astmabehandlingen med steroider, adrenalin og det anti-inflammatoriske Montelukast har med få undtagelser ikke udviklet sig i mange år.

»Der kommer nye præparater til marginalområderne med patienter med svær astma, men i mine øjne er det uinteressant, fordi flertallet ikke bliver hjulpet. Substantielt er præparaterne det samme, blot ændret en smule. Det tyder på, at vi angriber sygdommen på en forkert måde. Vi har nok set astma som en sygdom, mens det formentlig er en bunke sygdomme. På samme måde opfattede man i gamle dage feber som en sygdom, men det viste sig siden at være symptom på en række sygdomme,« siger Hans Bisgaard. 

Interessekonflikter: Carsten Bindslev-Jensen har været primær investigator i de videnskabelige undersøgelser bag Xolair.

Interessekonflikter: Hans Bisgaard får honorar fra medicinalfirmaet Chiesi som primær investigator, konsulent og medlem af advisory board.