Formandsskifte i Dansk Selskab for Patientsikkerhed Karin Friis Bach (Rad.) afløser Ulla Astman (S) som formand for Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Som formand for Danske Regioners sundhedsudvalg følger der endnu en formandspost med – nemlig formandsposten for Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Karin Friis Bach (Rad.) forhandlede sig efter regionsrådsvalget frem til formandsposten i sundhedsudvalget, og derfor afløser hun nu regionsrådsformand i Nordjylland, Ulla Astman (S), der har siddet på formandsposten siden 2011.

Udover det radikale regionsrådsmedlem sidder formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing som næstformand i bestyrelsen, mens Grete Christensen er kasserer. Derudover har bestyrelsen otte andre medlemmer.

Formandsskiftet blev markeret i dag på Dansk Selskab for Patientsikkerheds årlige konference, hvor selskabet takkede Ulla Astman for formandskabet.

Læs også:
Kongemageren fra Ganløse

Skriv kommentar