Indenfor den nærmeste fremtid skal droner flyve blodprøver og medicinsk udstyr mellem sygehusene i Odense, Svendborg og på Ærø. Er løsningen en succes, skal droner i fremtiden transportere højtspecialiseret sundhedspersonale, siger lægefaglig direktør Peder Jest, Odense Universitetshospital.

»Da vi i 2009 havde de første møder om et nyt universitetshospital, sagde jeg, at vi kommer til at arbejde med droner som transportmekanismer. Det fik dengang nogle af mine kollegaer til at trække på smilebåndet,« siger han.

Peder Jest er idémageren bag det nye tiltag med droner som ny og innovativ transport. Processen har været lang, men torsdag kunne Odense Universitetshospital og dets samarbejdspartnere gå i luften med projektet.

»Projektet har været en udfordring. Da jeg først hørte om Peder Jests idé, tænkte jeg, at han var gal. Men han er nok nærmere genial,« siger Kjeld Jensen, der er projektleder ved Syddansk Universitets Dronecenter.

Fordel for patienten

Droner kan udover at fungere som transportmiddel også spare det danske sundhedsvæsen for næsten 200 mio. kr. om året. De kan derudover sikre patienten bedre og mere effektiv behandling, vurderer Peder Jest.

Også Kjeld Jensen ser en fordel i, at kunne gøre behandling for patienter mere behagelig. Særligt dem, der skal sættes i karantæne og først må forlade den, når der er svar på deres prøver.

»Jo hurtigere man kan få svar på prøven, jo hurtigere kan man målrette sin behandling og få patienten ud af isolation igen,« siger han.

Han fortæller, at når en patient med bakterier i blodet kommer ind på sygehuset, giver lægen ofte vedkommende et bredspektret antibiotikum. Men ved et hurtigere svar på patientens prøver, mener Kjeld Jensen, at man også vil kunne nedbringe brugen af bredspektret antibiotikum.

Uudnyttet potentiale

Peder Jest fortæller, at da han kom på ideen med droner fremlagde han den for Kjeld Jensen og hans kompagnoner ved Syddansk Universitet. De så et stort potentiale i ideen og Odense Universitetshospital som et kæmpe forretningsområde. Det samme gør Innovationsfonden, der støtter projektet med droner i det danske sundhedsvæsen.

Ligeledes har mange af de klinikere, der har hørt om projektet, foreslået endnu flere områder, hvor droner vil kunne være en effektiv problemløsning. De ser et stort uudnyttet potentiale i, hvordan man kan bringe sundhedsfaglig ekspertise tæt på borgeren, fortæller Peder Jest.

»Man kunne lave et hjertestarterprojekt. Hvis man kunne sende en hjertestarter ud med en drone, når vi får meldt hjertestop, vil vi potentielt kunne redde flere liv,« siger han.

Peder Jest mener, at droner er fremtiden og tror, at konceptet vil sprede sig meget i andre sammenhænge også.

Fremtid i personbærende droner

Næste skridt i projektet er en personbærende drone. Allerede nu er der flere lande, der arbejder på samme idé til andre områder. Derfor har teamet været i Tyskland og kigge på droner med plads til to personer. Det vil betyde, at man vil kunne transportere højspecialiseret personale mellem sygehuse eller ud til ulykkessteder.

»Det kunne have været aktuelt ved togkatastrofen på Storebælt i januar. Det ville have været kanongodt at kunne sende en læge ud i front. Tænk, hvis han kunne komme ud på 6 minutter i stedet for 36 minutter og endda lande lige foran toget,« siger Peder Jest.

Kjeld Jensen fortæller, at selvom transport af personer er fremtidsmusik for mange, er det et mål, som teamet arbejder hen mod. Det projekt forventes at komme to til fire år senere end de små droner.

Teamet fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet arbejder for tiden sammen med luftfartseksperter for at udføre forsøg med droner i kontrolleret luftrum. Projektet skal først godkendes af Trafikstyrelsen, men Kjeld Jensen forventer, at der vil flyve droner mellem Odense Universitetshospital og Svendborg Hospital inden for et år til halvandet.