Det danske sundhedsvæsen står over for store ændringer på grund af flere ældre borgere og færre hænder.
Mange politiske og sundhedsfaglige stemmer opfordrer til, at den digitale transformation af sundhedsvæsenet skal anvendes til at tackle det såkaldte ‘triple demografiske udfordringsbillede’.
Det dækker over stigningen i den forventede levealder og i antallet af ældre kronisk syge patienter med behov for hospitalsbehandling, reduktionen i det samlede antal af hospitalssenge på mere end 15 pct. i perioden 2010-2020, og sundhedsvæsenets generelt stigende udfordringer med rekruttering af plejepersonale (REF).
Men alt for ofte overses en af de mest centrale faktorer i en vellykket transformation: at den er vidensbaseret, og at implementeringsstrategien understøttes af evidens.
Der er behov for at øge fokus på, at vi ikke betragter digital teknologi, forskning og ledelse som adskilte verdener. For at lykkes med transformationen må vi insistere på, at disse tre faktorer integreres fra starten og opretholdes gennem hele processen.
Vi kan ikke innovere uden forskning
På både Odense Universitetshospital og Nordsjællands Hospital har vi de seneste år set flere større gennembrud for evidenssikrede hjemmebaserede teknologier.
Det drejer sig om hjemmemonitorering, hjemmebehandling, hjemmeindlæggelser, videokonsultationer, apps og AI i diagnostik og behandling.
Vores erfaringer viser tydeligt, at teknologierne primært skaber reel værdi, når de bliver bakket op af forskningsbaseret evaluering.
Et afgørende læringspunkt er, at forskning skal tænkes ind i hele innovationsprocessen – og ikke blot som en afsluttende effektmåling.
Vi har derfor brug for forskning i design, brugerinddragelse, implementering og effekt. Uden denne viden risikerer vi at spilde både ressourcer og tillid.
I værste fald kan vi ende med at implementere digitale løsninger, der ikke opnår den ønskede effekt hos de relevante målgrupper og måske endda har ringere effekt end de eksisterende analoge løsninger.
Transformation kræver en ny type ledelse
Mange organisationer er i gang med udvikling, men det er ikke nødvendigvis det samme som transformation. Transformation handler om at gentænke selve organisationens formål og værdiskabelse.
Det kræver en ledelse, der tør stille fundamentale spørgsmål som: Er vi klar til at ændre vores måde at arbejde og samarbejde på, og har vi en plan, der rækker fem-seks år frem?
Vores erfaringer viser, at en succesfuld transformation skal forankres i fem områder:
- En samlet og beslutsom topledelse
- En udviklingsportefølje med langsigtet strategisk retning
- En kultur, der fremmer mod og læring
- Et stærkt tværgående og ofte tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- En strategisk kobling til omverdenen og patienter både indenfor og udenfor hospitalet
Hjemmehospitalet bliver sundhedsvæsenets fjerde sektor
Med hjemmehospitalsmodellen er vi på Nordsjællands Hospital i gang med at understøtte den vidensbaserede opbygning af den nye sektor: sundhedsydelser i patientens hjem.
Konceptet rummer et stort potentiale, men også enorme udfordringer, da hospitalet som leverandør af sundhedsydelser bevæger sig ud i forholdsvist ukendt land, når det gælder indlæggelse af akut syge borgere i eget hjem.
Det er derfor afgørende at få opbygget robust viden gennem dokumentation og struktureret indsigt: Vi har brug for dokumentation, fælles standarder og viden om, hvordan man sikrer patientsikkerhed og pårørendes tryghed uden for hospitalets mure, og hvad det gør ved patienter og pårørende, at hospitalet rykker hjem i stuerne.
Samtidig er det afgørende at komplementere vores sundhedspersonales professionelle identitet for at sikre kompetencer og tryghed i behandling og pleje af den digitale patient.
Faglig identitet er en barriere
Vi har gennem tværdisciplinær forskning og implementeringsekspertise kortlagt, at en af de største barrierer i sundhedsvæsenet for skalering og udrulning af hjemmehospitaler er, at det udfordrer personalets professionelle identitet (inklusive deres psykologiske tryghed) i forhold til virtuel håndtering af pleje og behandling af patienten i eget hjem.
Vi har efter denne erkendelse etableret det nordiske konsortium NORDIGHE, hvor vi sammen med hospitaler, universiteter og professionshøjskoler i Danmark, Norge og Sverige har udviklet en ny digital uddannelse i behandling og pleje af den akut syge patient indlagt i eget hjem.
Uddannelsen er skræddersyet til personalet i det skandinaviske sundhedsvæsen og er ved at blive testet på hospitaler og sundhedsuddannelser i de tre lande.
Udviklingen af sundhedsvæsenets ‘nye fjerde sektor’ kræver med andre ord både politiske prioriteringer, forskning og dokumentation samt klinisk viden, men vigtigst af alt: En strategisk tænkende ledelse, der har det lange lys på.
Fra fragmenter til helhed
Alt for længe har teknologi, forskning og ledelse eksisteret i hver sin silo.
Det er ikke længere bæredygtigt. Vi skal tænke og arbejde på nye måder.
De medarbejdere, som udvikler innovationsprojekter, skal huske at tænke forskningen ind og dokumentere effekten af nye arbejdsgange, for selvfølgelig skal sundhedsinnovation kunne klare robust afprøvning og dokumentere, at de nye løsninger er både sikre og effektive og bedre end de eksisterende løsninger.
Tilsvarende skal vores forskere huske at have fokus på, om forskningen kan bidrage til at løse de demografiske udfordringer og f.eks. styrke mulighederne for hjemmebehandling.
Når vi kombinerer stærk forskning, relevant teknologi og strategisk ledelse, opstår muligheden for at skabe et sundhedsvæsen, der er både medmenneskeligt, effektivt og fremtidssikret.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal transformere sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det rigtigt – sammen.