Sproget har optaget mig som fænomen her i sommerens gang. Så efter adskillige gange at være gået rundt om mig selv vil jeg i min gyratoriske svimmelhed begive mig ud i at begå en klumme om sproget. Det er en lise at kunne kommunikere nuanceret på et sprog, man kan. En erkendelse, jeg er genkommet til i min sommerferie, som jeg har tilbragt i Italien, Frankrig og Tyskland. Specielt den første uge i Toscana, hvor jeg levede af pizza og...