Vi har hørt den flotte, heltemodige del af historien før: En meget stor del af de danske læger deltog aktivt i modstandskampen under Anden Verdenskrig, og 21 blev henrettet eller dræbt ved clearingmord, og flere blev arresteret og indsat i tyske kz-lejre.

Men der er også en del af historien, en dunkel del, vi ikke har hørt før: at et overraskende stort antal danske læger støttede besættelsesmagten, og at enkelte endda deltog i nazismens værste ugerninger.

Forhenværende overlæge ved Sønderborg Sygehus, Andreas C. Johannsen, fortæller i bogen ’Danske læger under nazismen’ for første gang, hvor mange danske læger der støttede nazisterne under Anden Verdenskrig: Hvad gjorde de? Og hvilke personlige konsekvenser fik handlingerne for dem?

Johannsen har som den første fået adgang til udrensningsarkivet i kælderen under Domus Medica, der har været pakket væk fra offentligheden siden efterkrigstiden.

Oprettede æresret

For at markere, at Lægeforeningen også tog klar afstand fra kolleger, der havde optrådt unationalt i en mindre grad, der ikke var omfattet af den almindelige lovgivning, besluttede foreningen efter befrielsen i 1945 at oprette en såkaldt æresret. Den skulle foretage en udrensning af de læger, der havde handlet unationalt under krigen, og medlemmerne blev derfor opfordret til at indberette kolleger.

Det er dokumenterne fra dengang, som Andreas C. Johannsen igennem tre år har gennemgået.

»Danske rets- og domsarkiver samt materiale fra tyske militærarkiver afslørede, at flere end umiddelbart forventet havde deltaget i tysk krigstjeneste enten i Waffen-SS eller i nazistiske korps i Danmark,« fortæller Andreas C. Johannsen i bogen, hvor han beskriver en række af de læger, der gik over til fjenden. Og der er både de kendte og mange ukendte.

I dagene efter befrielsen blev omkring 50 læger arresteret og 13 af dem fradømt deres autorisation og derved administrativt ekskluderet fra Lægeforeningen.

Foreningen tog selv 105 sager under behandling. Det resulterede i, at yderligere 12 læger blev ekskluderet, og 33 læger blev meddelt såkaldt misbilligelse.

Påtalerne fra Lægeforeningen fik alvorlige konsekvenser for lægerne. De læger, der modtog en misbilligelse af foreningen, blev isoleret. Kollegerne ville ikke tale med dem, de blev ikke inviteret med til foreningens møder, og i visse tilfælde mistede de deres job.

Blev man som læge ekskluderet fra Lægeforeningen, kunne man ikke længere ernære sig som praktiserende læge, fordi der forelå en eksklusivaftale mellem sygekasserne og Lægeforeningen. Det betød, at ekskluderede læger kun kunne arbejde som privatlæger, hvor patienterne selv skulle betale, og det var svært at tjene til dagen og vejen på den vis.

Flere ekskluderede læger ernærede sig derfor ved arbejde ved landbrug et, og nogle gravede tørv, fremgår det af bogen.

»I betragtning af det voldsomme had, der efter krigen herskede mod personer, der havde optrådt unationalt — eller måske blot var mistænkt herfor — og på trods af at det undertiden kan være svært at se en fast konsistens i sagsforløb og afgørelser, må retsopgøret i Lægeforeningen gennemgående vurderes som anstændigt gennemført,« siger Andreas C. Johannsen i bogen.

Meget faktuel bog

Andreas C. Johannsen er meget faktuel i sin bog, og man kommer ikke ind under huden på de danske nazilæger eller får en ordentlig forklaring på, hvorfor de, som via deres job havde valgt at hjælpe mennesker, valgte at støtte tyskerne og gøre mennesker fortræd.

Det nærmeste, han kommer en forklaring, er mindretallet i Sønderjyllands ønske om en grænserevision og en stor arbejdsløshed blandt lægerne i Danmark.