
Forfatter:Kristian Sjøgren


Semaglutid beskytter hjertet efter kun få ugers behandling Ny gennemgang af data fra det omfattende SELECT-studie præsenteret på ECO viser, at semaglutid har hjertebeskyttende effekt efter kun få ugers behandling, og at den beskyttende effekt allerede er til stede inden et betydeligt vægttab eller højeste behandlingsdosis. Det gælder om at komme tidligt i gang med behandlingen, siger professor Donna Ryan.

Dansk studie: Samme vægttab er muligt med kun den halve dosis Wegovy Dansk studie viser, at det for mange personer med overvægt slet ikke er nødvendigt med de helt store doser Wegovy for at opnå det samme flotte vægttab, der er blevet observeret i kontrollerede kliniske studier. Erstatningen for den helt høje dosis Wegovy er et online program med adfærdsterapi og vejledning om kost og motion.

Topnyhed fra ECO-kongres: I forhold til overvægt banker tirzepatid semaglutid i head-to-head-studie Til årets European Congress on Obesity (ECO 2025) har forskere fremlagt de endelige data fra SURMOUNT 5-studiet, der er en head-to-head-sammenligning mellem Eli Lillys tirzepatid og Novo Nordisks semaglutid. I næsten alle henseender virker tirzepatid til at være det mest effektive lægemiddel til behandling af svær overvægt. Semaglutid har dog overhånden på nogle områder.

BMI i barndommen har betydning for sygdomsmønstre i voksenlivet Unikt dansk studie præsenteret på ECO afslører, hvad personer, der har haft henholdsvis undervægt, normalvægt, overvægt eller svær overvægt i barndommen, typisk slås med af sygdomme i voksenlivet. Det kan pege på sygdomme med en relation til overvægt i barndommen, vi måske ikke er opmærksomme på, siger forsker.

Stort svensk studie: Overvægt i barndommen kan ødelægge job-muligheder som voksen Svensk studie præsenteret på årets ECO-kongres viser, at svær overvægt i barndommen har betydning for jobmulighederne senere i livet. I studiet var sandsynligheden for at studere eller have et job mindre, hvis man havde haft svær overvægt i barndommen. Det var også forbundet med fire gange forhøjet risiko for at være langtidssygmeldt midt i 20’erne.

Myelomatose: Konsoliderende behandling med carfilzomib kan give åndenød Nordisk studie belyser, hvordan konsoliderende behandling med carfilzomib, lenalidomid og dexamethason til patienter med myelomatose kan give patienterne åndenød og søvnproblemer, men også at bivirkningerne forsvinder igen. Alt dette er vigtigt at vide, når vi sammen med patienterne skal vurdere, hvilken behandling de skal have, siger lektor Lene Kongsgaard Nielsen.

Mange patienter med knoglemarvskræft kan med fordel behandles i eget hjem Behandlingen af knoglemarvskræft er for mange patienter noget, der foregår over flere år og er forbundet med langvarige behandlingsdage på hospitalet plus transporten til og fra. Et nyt dansk studie viser nu, at mange patienter med fordel kan behandles i eget hjem. Måske kan denne patientgruppe endda selv tage deres medicin, siger overlæge Thomas Lund.

Det er muligt at mindske forbruget af dexamethason hos ældre myelomatose-patienter Dexamethason er en fast bestanddel af behandlingskombinationen til patienter med myelomatose, men behandlingen er forbundet med mange bivirkninger. Nyt studie i Lancet viser, at det er muligt at give ældre patienter med myelomatose et minimum af dexamethason, uden at det går ud over behandlingseffekten.
