I staten North Carolina bruger selskabet Blue Cross and Blue Shield (BCBSNC) elektroniske helbredsoplysninger til at udpege de patienter, hvor en ekstra indsats fra de ansatte sygeplejersker efter udskrivningen kan forhindre en genindlæggelse. Allerede inden behandlingen er gået i gang på sygehuset, modtager BCBSNC de grundlæggende oplysninger om patientens tilstand, og i samme øjeblik bliver patienten tildelt en score hos forsikringsselskabet, der angiver en beregnet risiko for, at patienten i løbet af de første 30 dage efter udskrivningen atter får...