Du kan ikke se spotsygeplejerskerne, hvis du henvender dig som patient på akutmodtagelsen i Hillerød på Nordsjællands Hospital. De sidder gemt væk bag sekretærerne i modtagegelseskranken og er skjult bag et hospitalsblåt gardin. Alligevel spiller de en afgørende rolle i, at akutafdelingen på Nordsjællands Hospital har været i stand til at nedbringe overbelægningen til noget, der nærmer sig nul.

Det er netop, hvad et nyt, stort studie, der er foretaget af bl.a. cheflæge for akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, Jesper Juul Larsen, har vist.

Før afdelingens nye organisering havde afdelingen så meget overbelægning, at personalet i travle perioder havde begrænset overblik over, hvilke patienter der var akutte i venteværelset, og hvilke der var på vej ind. Der var en tidsgrænse for, hvor længe patienter måtte være i akutafdelingen, før de skulle videre til et speciale. Det resulterede i, at stuer på andre hospitalsafdelinger blev fyldt op med patienter.

Efter indførslen af spotsygeplejersker og afdelingens omorganisering har man fundet ud af, at mange af de patienter, der havner på akutafdelingen, mest af alt har brug for at blive betrygget i, at der ikke er noget alvorligt galt.

»Vi oplever, at rigtig mange af vores patienter ikke har brug for at blive indlagt. Vi får 150 patienter i døgnet, og 70 pct. af dem går hjem inden for to til seks timer. De vil typisk have vished. Er det farligt eller ej? Så bliver de tilset af en læge og en sygeplejerske, der kan give dem det svar ud fra en klinisk vurdering,« siger han.

Spotsygeplejersker fordeler patienterne

Spotsygeplejerskerne er en funktion, som på Nordsjællands Hospitals akutafdeling er uddannet til f.eks. at udpege, hvilke patienter der er en del af de 70 pct. ud fra den information, der foreligger, inden patienten lander på akutmodtagelsen.

Afdelingens personale er inddelt i to teams. Et alfateam og et betateam, og det er spotsygeplejersken, der bestemmer, hvor den enkelte patient havner. I alfateamet allokeres de patienter, hvor udredningen går hurtigt. Det er de patienter, som spotsygeplejersken vurderer kan udskrives efter relativt kort tid på hospitalet eller dem, der skal tilses hurtigst muligt, da de er kritisk syge. Betaafsnittet er for alle de øvrige patienter. Og så er der en tredje mulighed:

Vi har visitationsretten i akutafdelingen, fordi vi har bevist, at specialerne kan stole på, at vi sender de rigtige patienter deres vej

Gry Rosenmai, oversygeplejerske, Nordsjællands Hospitals akutafdeling

»Spotsygeplejersken i front ser også patienter, hvor man ud fra den foreliggende information ved, at de er bedst tjent med at skulle tilses af et speciale, som er til stede på den fælles akutmodtagelse. Så sender vedkommende dem ind i den fælles akutmodtagelse, og dermed videre i en specialeseng. Det er et kæmpe løft for den sygeplejefaglige del at kunne tage selvstændige beslutninger om det.« siger oversygeplejerske Gry Rosenmai.

»Og hvis spotsygeplejersken bliver i tvivl, kan vedkommende altid sparre med en bagvagt, men vi sparer rigtig meget patienttid på at gøre det rigtigt første gang,« fortsætter hun.

Systematik og tillid er nøglen til tempo

En af ændringerne på Nordsjællands Hospitals akutafdeling er, at det ikke længere er tid, der er bestemmende for, hvor længe patienten er på akutafdelingen. Nu er spørgsmålet, om hospitalet er noget for patienten. Indtil det spørgsmål er besvaret, bliver patienten i akutmodtagelsen, og hvis svaret er ja, bliver patienten sendt videre til det relevante speciale. Samtidig har akutafdelingen 34 senge, og i perioder med spidsbelastning 30 patienter i timen, og derfor er det afgørende, at de kan omsætte patienterne hurtigt og korrekt.

For at systemet kan fungere er det vigtigt, at alle har tillid til hinandens vurderinger, men det er lige så vigtigt, at personalet har tillid til sine egne vurderinger. Og her spiller uddannelse en vigtig rolle.

»Spotsygeplejersken skal sende de rigtige patienter ind i systemet, og det gør vedkommende ni ud af ti gange, og uden den træfsikkerhed, ville systemet ikke kunne lade sig gøre. Det tunge arbejde er at uddanne den person, der har røv i bukserne til at tage så hurtig stilling til patienterne. Det gælder for både læger og sygeplejersker,« siger Jesper Juul Larsen.

Hvis vi er gode i akutafdelingen, så skaber det mulighed for, at specialisterne kan bruge deres tid på de patienter, der har brug for deres ekspertise

Jesper Juul Larsen, cheflæge, Nordsjællands Hospitals akutafdeling

Chefsygeplejerske Thomas Duckert understreger, at den tiende gang ikke er en fejldiagnose, men testsvarene, der viser en anden diagnose end først antaget. Afdelingens organisering er vigtig i den sammenhæng.

Klinisk biokemisk afdeling er eksempelvis placeret i afdelingens centrum, fordi afdelingen så kan se, hvornår der er travlt og derfor behov for, at lægen hurtigt får svar på patienternes blodprøver. Samlingen af specialerne betyder, at der er nem adgang til patienterne. Fælles for det hele er, at velviljen har været til stede i hele organisationen.

»Det er afgørende, at vi er et ledelsesfællesskab på tværs af alle involverede afdelinger. Det har vi fået, fordi vi indbød specialerne til dialog om, hvilke patienter, de ønskede at få op fra akutafdelingen, så det har de selv bestemt. Vi har visitationsretten i akutafdelingen, fordi vi har bevist, at specialerne kan stole på, at vi sender de rigtige patienter deres vej,« siger Gry Rosenmai.

Hemmeligheden ligger i helheden

Den nye model har også bevirket, at der ikke længere er overbelægning på de andre specialers fremskudte enheder. Det har givet gode forhold mellem akutafdelingen og hospitalets andre afdelinger. I stedet kan de bruge tid på det, de interesserer sig for og er ansat til.

»Hvis vi er gode i akutafdelingen, så skaber det mulighed for, at specialisterne kan bruge deres tid på de patienter, der har brug for deres ekspertise,« siger Jesper Juul Larsen.

Og når patienterne udskrives fra akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, kommer mange af dem ikke igen. I hvert fald ikke flere end på andre akutafdelinger.

»Det naturlige næste spørgsmål er, at hvis du udskriver en hel masse, dør de så bare, eller kommer ind igen.Og det gør de ikke. De bliver ikke mere genindlagt her end andre steder,« siger Jesper Juul Larsen.

Hemmeligheden ligger i helheden. Det er organiseringen af akutafdelingen, den lette adgang til de andre specialers viden, de gode aftaler afdelingerne imellem og spotsygeplejerskernes arbejde med at screene patienterne inden ankomst, der gør, at overbelægningen praktisk talt er udryddet.

»Når vi kan omsætte patienterne hurtigere, har det en afledt effekt på patientsikkerheden og medarbejdertrivslen. Vi er nu i en situation, hvor vi ikke længere har de rekrutteringsudfordringer og udfordringer med fastholdelse af medarbejderne, som vi havde for tre år siden,« siger Gry Rosenmai.

Alt i alt lyder historien om omorganiseringen på Nordsjællands Hospitals akutafdeling, som én stor solstrålehistorie, og det er også sådan, de selv ser det. Så nu er det bare at gøre som Jesper Juul Larsen udtrykker det:

»Stjæl med arme og ben«.